Sebastian Juul
Fra 20. maj 2027 stopper verdens tidsherrer med at indsætte springsekunder i den officielle verdenstid.
Beslutningen faldt på den 28. Generalkonference for Mål og Vægt (CGPM) i Versailles den 15. oktober 2026, hvor repræsentanter fra medlemslandene vedtog Resolution 5 om kontinuerlig UTC. Dermed sættes et endeligt punktum for et system, der siden 1972 har tvunget verdens atomure til at tage et ekstra sekund med, hver gang Jordens rotation sakkede bagud.
Springsekundet er den lille justering, der har holdt den atomdrevne verdenstid (UTC) i takt med den tid, Jordens drejning dikterer. Når atomurene og planeten var ved at skille sig ad med mere end 0,9 sekund, blev der skudt et ekstra sekund ind. Fra foråret 2027 får atomtiden lov at løbe frit.
Jorden snurrer for hurtigt, og det er problemet
Grunden til at haste ændringen igennem er, at Jorden faktisk er begyndt at dreje hurtigere. Det peger mod et scenarie, ingen ingeniør har prøvet før: et negativt springsekund, hvor et sekund skal fjernes i stedet for lægges til.
Risikoen for et negativt springsekund inden 2035 blev opgjort til cirka 30 procent af fysikerne bag resolutionen. Et minut på 59 sekunder er aldrig testet i computere, servere eller GPS-modtagere, og frygten var et Y2K-lignende sammenbrud i kritisk infrastruktur.
“At undgå negative springsekunder er en meget stor drivkraft for at åbne vinduet”, sagde Nick Stamatakos, leder af jordrotationsafdelingen på U.S. Naval Observatory, til Scientific American om motivationen bag den fremrykkede deadline.
Tolerancen vokser fra under et sekund til en hel time
Selve mekanikken i den nye model er simpel: afstanden mellem atomtid og Jord-tid må fremover vokse til op mod 3.600 sekunder, altså en hel time, før der skal gribes ind. Det er en firetusindfold forøgelse af tolerancen i forhold til de hidtidige 0,9 sekund.
I praksis betyder det, at ingen nulevende kommer til at opleve en ny justering. Forskerne bag resolutionen vurderer, at et eventuelt indgreb først vil være nødvendigt om flere hundrede år, og nogle regner med et årtusind eller mere.
Beslutningen kommer tre år før den oprindelige plan. Allerede i 2022 vedtog CGPM at fase springsekundet ud senest i 2035, men den accelererende rotation flyttede datoen helt frem til næste forår.
27 ekstra sekunder siden 1972, og det sidste kom før nytår 2017
Der er lagt 27 springsekunder til UTC, siden systemet blev indført i 1972. Det seneste blev indsat ved overgangen fra 31. december 2016 til 1. januar 2017, da uret kortvarigt stod på 23:59:60 UTC før det slog midnat.
Netop de sekunder har i årevis været et mareridt for techindustrien. Virksomheder som Meta, Google og Amazon Web Services har brugt betydelige ressourcer på såkaldt “leap smearing”, hvor sekundet strækkes ud over mange timer, så servere ikke hikker, når tiden pludselig står stille. Alligevel er der gentagne gange sket nedbrud i finansielle systemer, reservationsplatforme og datacentre i forbindelse med indsatte springsekunder.
“Efter 30 års debat er vi klar”, sagde Noël Dimarcq, seniorforsker ved CNRS og formand for det rådgivende udvalg under BIPM, til Scientific American efter afstemningen.
Datoen 20. maj er ikke tilfældig. Det er verdensmetrologidagen, og det er der, atomurene fremover får lov at tikke uafbrudt. Næste punkt på CGPM’s dagsorden er en helt ny sekunddefinition, som ventes klar inden 2030, samt en særlig tidsskala til kommende månemissioner.
