Sebastian Juul
En ny falsk webshop går i luften hvert tredje minut lige nu, og de fleste fanges via annoncer på Facebook og Instagram.
Jo tættere vi kommer på Black Friday den 27. november, jo flere fupbutikker dukker op på nettet. Sikkerhedstjenesten Scamwise har alene i år markeret over 100.000 falske shopping-sider, og omkring 500 nye starter op hver eneste dag.
Butikkerne kopierer logoer, produktbilleder og hele kategoristrukturer fra kendte brands og kører annoncer i få timer, inden de lukker ned igen. 8 ud af 10 af de annoncer, folk klikker sig ind via, kørte ifølge Komando på Google eller Metas platforme Facebook og Instagram. Fire ud af ti sider var mindre end 90 dage gamle, da ofrene landede på dem.
Sådan ligner de de rigtige butikker
Den amerikanske sikkerhedsvirksomhed CloudSEK afdækkede i efteråret 2025 over 2.000 falske holiday-butikker, der efterlignede alt fra Amazon, Apple og Samsung til Jo Malone og Ray-Ban. Bag dem fandt forskerne over 200.000 .shop-domæner, der brugte den samme svindel-skabelon.
Teknikken går igen: falske tillidsmærker, nedtællings-ure der nulstiller sig selv, og pop-ups der viser “nylige køb” fra opdigtede kunder. Når du taster kortet, ryger oplysningerne gennem såkaldte shell-handelssider, der skal skjule transaktionen for bankens svindel-filtre, inden pengene forsvinder. Danske læsere er stødt på flere varianter af den samme underskov af pyntede nedtællinger og pustede rabatter tidligere i Black Friday-sæsonen.
Tallene ryger også hjem i Danmark. En YouGov-måling for Sparekassen Kronjylland og forsikringsselskabet Gjensidige viser, at 11 procent af danskerne er blevet snydt ved nethandel inden for de seneste to år – 5 procent på danske sider og 6 procent på udenlandske. 45 procent af de 1.008 adspurgte planlægger alligevel at handle på Black Friday.
“Det er et højt tal, at mere end hver tiende af os er blevet snydt. Det viser, at det fortsat er meget vigtigt at være opmærksom og tage sine forholdsregler,” siger Lene Rasmussen fra Gjensidige i den fælles pressemeddelelse med Sparekassen Kronjylland.
Tre tjek du kan nå på et minut
Det Kriminalpræventive Råd peger på tre konkrete ting, du kan tjekke, før du taster kortoplysninger ind:
- CVR-nummer: står der intet CVR-nummer på siden, eller kan nummeret ikke slås op i CVR-registret, er det et tydeligt faresignal. Rigtige danske butikker har et CVR-nummer, der matcher et faktisk firma.
- Kontaktoplysninger: er der ingen fysisk adresse, intet telefonnummer, eller svarer butikken kun på en privat Gmail-adresse, er sandsynligheden for svindel høj.
- Webadressen: svindlerne bruger ofte næsten-rigtige domænenavne med et ekstra bogstav, en bindestreg eller en usædvanlig endelse som .shop eller .store. Skriv adressen manuelt i browseren i stedet for at klikke på annoncen.
Prisen alene er et andet signal. En rabat på 70-90 procent på et kendt mærke er næsten altid for god til at være sand – det er netop den krog, svindlerne hænger folk på.
Betal med kreditkort, og brug app’en Mit Digitale Selvforsvar
Betaler du med kreditkort frem for debetkort, har du bedre dækning hos banken, hvis handlen viser sig at være svindel. Forbrugerrådet Tænk står desuden bag app’en Mit Digitale Selvforsvar, der sender notifikationer om aktuelle fup-shops, inden de når at ramme bredt.
Bliver du snydt, kan sagen anmeldes på politi.dk/anmeld, og banken bør kontaktes med det samme for at spærre kortet.
