Sebastian Juul
Et gratis hak i CPR-registret tvinger banker til ekstra identitetstjek, før nogen kan låne i dit navn.
Efter at uvedkommende i efteråret trak navn, adresse og CPR-nummer ud på omkring 8,8 millioner personer i CPR-registret, peger Styrelsen for Samfundssikkerhed på én konkret foranstaltning, som alle med MitID kan sætte op selv: en kreditadvarsel på borger.dk.
Det er en gratis markering, der sender et signal til banker og långivere om, at de skal lave ekstra identitetstjek, før de godkender et lån eller en kredit i dit navn. Markeringen kan slås til og fra efter behov, så du selv kan låse op, når du skal købe på afbetaling eller optage et lån.
Interessen for værktøjet er eksploderet siden lækket. Antallet af borgere med en aktiv kreditadvarsel steg fra cirka 250.000 den 1. oktober til omkring 970.000 den 8. oktober, ifølge tal fra DR, en næsten firedobling på en uge.
Trin for trin: Sådan opretter du den
Guiden fra Styrelsen for Samfundssikkerhed har fire skridt, når du er logget på borger.dk:
- Find siden om kreditadvarsel og tryk på knappen “Selvbetjening”.
- Tryk “Start” i det nye vindue.
- Log på med MitID.
- Tryk “Opret”.
Du får en bekræftelse på, at markeringen er sat. Skal den fjernes igen, logger du ind samme sted og sletter den. Så snart advarslen er aktiv, gælder den også dig selv: også dine egne forsøg på at optage lån eller købe på kredit vil udløse det ekstra identitetstjek, forklarer Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Sådan virker signalet til bankerne
Når en bank eller en virksomhed slår op i CPR i forbindelse med en låneansøgning, kan de se din markering. Får de en indikation af, at ansøgeren ikke er den, han eller hun giver sig ud for at være, “vil de få en mistanke om svindel og afvise at oprette lånet”, skriver Ældre Sagen i sin vejledning om ordningen.
Begrænsningen er, at det er frivilligt for virksomheder, om de slår op i CPR-registret, før de yder kredit. Advarslen er altså ikke en teknisk spærring, men et flag der kun virker, hvis modparten faktisk tjekker.
Ikke en garanti, lyder det fra forbrugerside
Hos Forbrugerrådet Tænk advarer projektleder Ulla Malling imod at læne sig tilbage, når advarslen er oprettet. “Det kan det jo godt være, hvis man tænker, at nu har jeg gjort det, og så bliver jeg ikke udsat for svindel,” siger hun til DR om risikoen for falsk tryghed.
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler derfor en række øvrige forholdsregler sideløbende: vær skeptisk over for uventede sms’er, opkald og mails, undgå at klikke på links i uopfordrede beskeder, og del aldrig MitID-detaljer, engangskoder eller kortoplysninger med nogen. Myndigheden driver desuden Cyberhotline på 33 37 00 37, hvor man kan få hjælp til blandt andet at oprette en kreditadvarsel.
Selve lækket skete, da en dansk virksomheds lovlige CPR-adgang blev misbrugt af uvedkommende til at trække navne, adresser og CPR-numre ud. Virksomhedens adgang er stoppet, og sagen er anmeldt til Datatilsynet og under politiefterforskning, oplyser CPR-administrationen.
Pr. 8. oktober havde knap en million danskere oprettet en kreditadvarsel. Resten af de berørte kan sætte den op selv på borger.dk med MitID.
