Sebastian Juul
Du må gerne optage din egen kørsel, men det bliver hurtigt ulovligt, når du poster videoen i en Facebook-gruppe.
Billige bilkameraer er blevet hvermandseje i danske biler, og hver gang en bilist laver noget vildt i trafikken, ender klippene i Facebook-grupper som “Idiot i trafikken” eller lokale færdselsgrupper. Problemet er bare, at selve optagelsen og selve delingen vurderes efter hver sin regel, og rigtig mange danske bilister rammes af den anden uden at vide det.
Selve brugen af et dashcam er lovlig i Danmark, så længe du filmer din egen kørsel på offentlig vej og ikke bruger kameraet til systematisk overvågning af andre. FDM slår fast, at kameraet skal placeres så det hverken spærrer for udsynet eller skaber en farlig kabelsituation ved forruden.
Det, der skifter spor juridisk, er den dag du deler klippet med andre. Så er du ikke længere en privatperson, der dokumenterer sin egen kørsel, men den dataansvarlige for en video, der kan identificere både personer og køretøjer.
Nummerpladen tæller som persondata
Grunden til at delingen bliver følsom, er at en nummerplade i sig selv regnes som en personoplysning under GDPR, fordi den peger på en registreret ejer.
“En nummerplade vil næsten altid være en personoplysning, fordi der optræder en fysisk person som ejer,” sagde Datatilsynets jurist Allan Frank til Egedalposten i en gennemgang af reglerne for billeder med synlige nummerplader.
Samme sted peger juristen på, at store, offentlige Facebook-grupper typisk falder inden for databeskyttelsesforordningen, selv når det er privatpersoner, der poster.
FDM: slør plader, og lad ikke én person være motivet
I praksis betyder det, at der er to konkrete ting, du skal gøre, før du poster et klip offentligt. Ifølge FDM skal du for det første sløre eventuelle nummerplader, inden videoen deles. For det andet må enkeltpersoner ikke være det primære motiv i det, du offentliggør.
Reglerne gælder også, selv om du føler dig helt i din gode ret. Juletrafik.dk understreger, at man kun bør optage det, der er relevant for formålet, og at optagelser kun bør opbevares, så længe det er nødvendigt. En hel aftens kørsel liggende usløret på en harddisk er altså også et problem.
Deling kan ryge ind i straffeloven
Konsekvensen af at ignorere reglerne er ikke kun en løftet pegefinger fra Datatilsynet. Deling af dashcam-optagelser af genkendelige personer uden deres samtykke kan ramme straffelovens § 264 a om fredskrænkelse og § 264 d om uberettiget videregivelse af billeder vedrørende private forhold, skriver sikkerhedsvirksomheden Trust Security i sin gennemgang af dansk dashcam-lovgivning.
Hvis klippet samtidig fremstiller den anden bilist i et nedsættende lys, kan sagen også ende som en injuriesag. Straffelovens § 267 om ærekrænkelse er en af de bestemmelser, der nævnes i debatten om, hvad man egentlig må poste med nummerplade på.
Parkeret bil er en særlig sag
Et sidste punkt, mange overser: dashcammet må ikke sidde og køre, mens bilen holder stille. Juletrafik.dk advarer mod at filme på privat grund og mod systematisk at indsamle data om andre. En parkeringsmodus, der løbende filmer gaden foran bilen, kan hurtigt rykke optagelsen ind under reglerne om tv-overvågning, og dermed også skiltepligt.
Trend.dk har tidligere gennemgået reglerne i detaljer, og konklusionen står: har du et klip, der dokumenterer en konkret ulykke, så gem originalfilen og send den til politiet. Vil du dele den i en Facebook-gruppe bagefter, skal nummerplader og ansigter sløres først.
