Sebastian Juul
Interpol har sendt en global advarsel om AI-stemmesvindel efter et bankrøveri til cirka 710 millioner kroner.
Kampagnen fra det internationale politisamarbejde blev lanceret 19. oktober 2026 og handler ikke kun om banker. Interpol fremhæver netop falske nødopkald fra børn, børnebørn eller en “chef”, hvor stemmen er genereret med kunstig intelligens ud fra få sekunders optagelse hentet på nettet.
Svindlerne skal bruge overraskende lidt lyd. En kort video på sociale medier, en talebesked eller en podcast-optræden rækker til at klone en stemme så godt, at modparten tror på det. Derefter ringer den “velkendte” op med en nødsituation, der kræver penge med det samme.
Bankchef narret af klonet stemme
I februar 2026 ramte svindlerne den italienske privatbank Fideuram, der er en del af storbanken Intesa Sanpaolo. Daværende bestyrelsesformand Paolo Molesini fik en WhatsApp-besked, der så ud til at komme fra koncernchefen Carlo Messina, med en bøn om hjælp til en hastetransaktion i udlandet. Kort efter ringede en mand, der lød præcis som en kendt advokat Molesini havde arbejdet sammen med. Stemmen var klonet med AI.
Molesini godkendte overførslerne, og 95 millioner euro – cirka 710 millioner kroner – forsvandt til konti i Kina og Hongkong, hvor pengene blev vekslet til kryptovaluta, oplyser kilder til AML Intelligence. Myndigheder i Kina, Portugal og Italien har siden fået cirka 53 millioner euro tilbage. Omkring 36 millioner euro mangler stadig.
En udenlandsk statsborger uden for Europa er sat under efterforskning af anklagemyndigheden i Milano. Hverken Molesini eller andre ledere i Fideuram er mistænkt.
“Stavefejl er en saga blot”
Interpol advarer om, at AI har gjort det nærmest umuligt at genkende klassiske svindelforsøg. Stavefejl, kluntet formulering og forkerte logoer plejede at afsløre fupopkald og phishing. Det slipper vi ikke med længere, forklarer Toshinobu Yasuhira, direktør for Interpols Innovation Centre:
“AI udvisker de klassiske tegn på svindel. Stavefejl, forkerte logoer, kluntet opsætning: de advarselsflag er hurtigt ved at være en saga blot.”
Kampagnen er en del af initiativet Project Synthwave Plus med økonomisk støtte fra den japanske regering. Den består af tre korte film, som i sig selv er genereret med AI. Filmene viser tre typiske scenarier: videoopkaldet fra en “chef”, der kræver en hastebetaling, opkaldet fra et skræmt “familiemedlem” i nød, og det tilsyneladende ægte onlineforhold, der ender med at bede om penge.
Et bekendt ansigt eller en bekendt stemme er ikke længere bevis på identitet, lyder det kernebudskab, politimyndigheder nu gentager på tværs af lande.
Interpols tre huskeregler
Rådet fra politisamarbejdet er samlet i et slogan: Vent. Verificér. Lad være med at bide på krogen.
Mere konkret anbefaler Interpol, at man forholder sig roligt og skeptisk, aldrig svarer tilbage på det nummer eller den kanal, henvendelsen kom fra, men selv ringer op på et kendt nummer. Aftal også et kodeord med familien, som kan afgøre om personen virkelig er den, han eller hun udgiver sig for at være, og slå to-faktor-godkendelse til på alle vigtige konti.
Virksomheder opfordres til at indføre obligatorisk træning i at genkende deepfakes og flere trin af godkendelse ved større pengeoverførsler. Rammes man alligevel, skal politi og bank kontaktes med det samme.
