Sebastian Juul
Fra 1. januar 2027 får alle danskere ret til deres eget ansigt, stemme og bevægelser i AI-genererede videoer.
Kulturminister Zenia Stampe (R) fremsatte torsdag den 8. oktober 2026 lovforslag L 49, der skal gøre det ulovligt at dele virkelighedstro, digitalt genererede efterligninger af en persons udseende, stemme eller bevægelser uden samtykke. Forslaget ændrer ophavsretsloven og træder ifølge planen i kraft ved årsskiftet.
Loven lægger bevisbyrden hos den, der deler indholdet. Det er altså den, der offentliggør en deepfake, der skal kunne dokumentere, at den efterlignede person har givet samtykke, ikke omvendt. Beskyttelsen gælder alle fysiske personer og løber helt frem til 50 år efter dødsfaldet.
Satire er stadig lovlig
Karikatur, satire, parodi og samfundskritik er undtaget og må fortsat bruge genkendelige træk fra virkelige personer. Undtagelsen falder dog, hvis indholdet udgør misinformation, der konkret kan skade andres rettigheder eller væsentlige interesser.
Hvor grænsen går, bliver i sidste ende en opgave for domstolene. Zenia Stampe erkender selv, at det ikke bliver let.
“Med kunstig intelligens kan man skabe manipulerede videoer og billeder med få klik og dele det på sociale medier,” sagde kulturministeren til DR i forbindelse med fremsættelsen.
Civile sager, ikke fængselsstraf
Lovforslaget indfører ikke strafferetlige sanktioner. Konflikter skal afgøres ved de civile domstole, hvor den krænkede kan tilkendes erstatning for både økonomisk og ikke-økonomisk skade. En domstol får samtidig ny magt til at kræve, at ulovligt indhold fjernes fra den platform, hvor det ligger.
Det er netop presset på sociale medier og platforme, der er en af hovedmålene med loven. Beskyttelsen omfatter også udenlandske statsborgere, hvis de rammes af deling i Danmark, og udvides særskilt for scenekunstnere og skuespillere, som får ret til deres fremførelser og præstationer.
Otte partier står bag
Lovforslaget bygger på en politisk aftale, der blev indgået under den tidligere kulturminister Jakob Engel-Schmidt i juni 2025. Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne står bag sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Aftalen blev præsenteret af Kulturministeriet som en principiel udmelding om, at man “har ret til egen krop, egen stemme og egne ansigtstræk”. Zenia Stampe sad på det tidspunkt i oppositionen for Radikale Venstre og var med til at forhandle aftalen, inden hun selv overtog kulturministerposten.
Lovforslaget skal nu behandles i Folketinget. Hvis tidsplanen holder, får danske borgere en konkret juridisk håndhævelse af retten til deres eget ansigt og stemme fra 1. januar 2027.
