Sebastian Juul
En EU-kontrol af 314 webshops fandt, at hver tredje viste rabatterne forkert i dagene op til Black Friday.
Bag “spar 50 procent” og tikkende nedtællingsure gemmer sig en række designgreb, som Europa-Kommissionen og forbrugermyndighederne i 23 EU-lande plus Island og Norge gik efter i en samlet kontrol offentliggjort i marts 2026. 30 procent af de kontrollerede butikker opgav rabatter, der ikke levede op til reglerne, oplyser Europa-Kommissionen.
Med Black Friday om få uger er det værd at kende de fem mest almindelige tricks, kontrollen afslørede, og hvordan du selv spotter dem, inden du taster kortnummeret.
Nedtællingsuret der nulstiller sig
18 procent af webshopperne brugte pres-teknikker som nedtællingsure eller påstande om lave lagertal. I over halvdelen af tilfældene var fremstillingen misvisende, viser EU-kontrollen. Et ægte tilbud med en reel slutdato er lovligt. Problemet opstår, når uret nulstiller sig, hver gang du genindlæser siden, eller når “tilbuddet udløber nu” lige så stille fortsætter dagen efter.
Tjek selv: genindlæs siden, eller åbn tilbuddet i en inkognito-fane. Starter nedtællingen forfra, er fristen opdigtet.
Førprisen der aldrig var normalpris
I 30 procent af butikkerne vurderede Kommissionen, at referencepriserne var opgivet forkert. Reglen er klar: når en webshop viser en overstreget pris og et procent-spar, skal den overstregede pris være varens laveste pris i de seneste 30 dage inden nedsættelsen. Reglen stammer fra EU’s Omnibus-direktiv og gælder alle danske webshops.
Hæves prisen fx en uge før Black Friday og sættes derefter “ned” til det gamle niveau, er rabatten ikke reel. Flere gratis prishistorik-værktøjer kan vise, hvad varen rent faktisk har kostet de seneste måneder.
Gebyret der først dukker op ved kassen
10 procent af shopperne brugte det, Kommissionen kalder drip pricing: ekstra gebyrer, der først dukker op sent i købsflowet, typisk fragt eller servicegebyrer. Headline-prisen ser lav ud, og først når du har brugt tid på at udfylde adresse og betalingsoplysninger, lægges de reelle omkostninger oveni.
Modtræk: tag altid den samlede pris på det sidste trin før betaling som den sande pris, og sammenlign den med konkurrenterne, ikke listeprisen på forsiden.
De flueben du ikke har sat selv
36 procent af webshopperne forsøgte at lægge ekstra varer eller tjenester i din kurv. I fire ud af ti af dem skete det uden tydeligt samtykke, fastslår Kommissionen. Det kan være forsikring, prioriteret levering, gaveindpakning, et abonnement eller en donation, der ligger med forhåndsafkrydset flueben nederst på kurv-siden.
Scroll altid langsomt gennem kurven og kvitteringssiden, før du betaler, og se efter prisklumper med små flueben, du ikke selv har sat.
Lagertallet der kun findes i koden
Pres-tricket med “kun to tilbage på lager” eller “15 kigger lige nu” tilhører samme kategori som nedtællingsuret. 34 procent af shopperne brugte en eller anden form for prissammenligning eller lagerpres, og i seks ud af ti tilfælde forklarede butikken ikke, hvor referencetallet kom fra.
Et reelt lagertal kan ikke verificeres udefra, men samme tal på besøg nummer et, tre og fem er et stærkt varsel om, at tallet er et designgreb, ikke et reelt varelager.
Sådan er reglerne i Danmark
I Danmark håndhæves reglerne af Forbrugerombudsmanden efter prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a og markedsføringslovens §§ 5-6. Forbrugerombudsmand Torben Jensen opfordrede 25. juni 2026 butikkerne til at få styr på markedsføringen i god tid: “Allerede i planlægningen af Black Friday-kampagnerne er det vigtigt at være opmærksom på reglerne om prismarkedsføring.”
Han tilføjede, at hans kontor hvert år modtager klager fra forbrugere over ulovlige tilbud op til og under Black Friday.
Møder du en pris, der ikke stemmer, kan du selv klage via Forbrugerombudsmandens hjemmeside eller via Forbrugerklagenævnet, hvis det handler om en konkret vare, du har købt.
