Sebastian Juul
Lufttrykket i dækkene falder af sig selv, når temperaturen daler, og det rammer både bremselængden og pengepungen.
For hver gang kviksølvet synker 10 grader, siver der mellem 0,07 og 0,14 bar ud af dækket helt af sig selv. Det oplyser dækproducenten Continental, og tallet gælder enhver bil, uanset om den kører på benzin, diesel eller strøm.
Et typisk efterår i Danmark trækker gennemsnitstemperaturen fra godt 15 grader i september ned under 10 grader i løbet af oktober. Et fald på 5-10 grader er nok til at koste hvert dæk op mod 0,14 bar, uden at hverken bil eller fører registrerer det, og trykket fortsætter med at falde, når vinterkulden sætter ind.
Konsekvensen rammer tre steder
For lavt tryk rammer bilen på tre fronter samtidig. Styretøjet bliver upræcist, bremselængden vokser især på glat føre, og rullemodstanden stiger, så brændstof- eller strømforbruget går op. Samtidig slides dækkets skuldre hurtigere end midten og forkorter dækkets levetid.
FDM anbefaler at tjekke dæktrykket mindst en gang om måneden, og at måle det på kolde dæk, før man kører. Står bilen kort tid under tag eller i garage, giver måleren retvisende værdier; har bilen lige kørt flere kilometer, er dækkene varme, og trykket vises for højt.
Det korrekte tryk står enten i instruktionsbogen eller på et klistermærke i dørkarmen på førersiden eller bag tankdækslet. Mange nyere biler har også et dæktryksvarslingssystem, men lyset tænder først, når trykket er faldet betydeligt, typisk 25 procent under det anbefalede. Det er for sent, hvis målet er at undgå det tab af greb og det ekstra forbrug, der sætter ind lang tid før.
Et simpelt pumpestop løser det
FDM foreslår konkret, at bilister hæver dæktrykket med 0,2 bar om vinteren eller før en tur til et markant koldere område, netop fordi trykket falder, når temperaturen gør det. 0,2 bar er en pæn margin oven i, hvad kulden tager af sig selv, og det koster få minutter ved en tankstation med gratis luft at få styr på.
De fleste personbilsdæk ligger på mellem 2,0 og 3,0 bar som anbefalet tryk, afhængigt af bilens vægt og belastning. Elbiler ligger ofte lidt højere end benzinbiler i samme størrelse, fordi batteriet gør bilen tungere, og det præcise tal står altid i bilens egen specifikation.
Nye regler gør det dyrere at ignorere dæk
Siden 1. juli 2025 har det været forbudt at køre med “åbenbart uegnede dæk” i forhold til føret, oplyser Rådet for Sikker Trafik. Hvis politiet vurderer, at dækkene ikke egner sig til vejens tilstand, lyder bøden på 1.000 kroner pr. dæk, 4.000 kroner for en typisk personbil. Det er mærkningen og mønsterdybden, der afgør, om dækket er lovligt, men lavt tryk kan samtidig gøre et i øvrigt godkendt dæk uegnet, fordi vejgrebet forsvinder.
For at tælle som vinterdæk i de koldeste måneder skal dækket være mærket M+S (Mud & Snow), og under decideret vinterføre anbefaler Rådet for Sikker Trafik også 3PMSF-mærkningen, det såkaldte snegrebsmærke.
Et dæktryk-tjek inden den første kolde morgen koster hverken penge eller en værkstedstid, og det er den letteste vinterklargøring, der findes.
