For et typisk dansk hus kan varmeregningen hoppe fra cirka 4.800 til 8.700 kroner for fyringssæsonen.
Beregninger fra energiselskabet OK viser, at det der sidste vinter kostede omkring 4.800 kroner at varme et typisk hus op fra oktober til marts, kan ende på cirka 8.700 kroner i den fyringssæson, der netop er begyndt. Flere eksperter advarer om, at regningen for de hårdest ramte husstande kan blive op til tre gange højere end sidste vinter.
Særligt husstande med gas som primær varmekilde står til et kraftigt hop. Omkring 250.000 danske husstande fyrer med naturgas, og her kan den månedlige regning stige med op mod 500 kroner, svarende til cirka 60 procent, ifølge de beregninger OK har fremlagt.
Elprisen er 34 procent dyrere på et år
Også elkunderne mærker trykket. Den rene elpris har i årets første ni måneder ligget på 80 øre per kilowatt-time vest for Storebælt og 81 øre øst for Storebælt. Det er en stigning på 34 procent sammenlignet med samme periode sidste år og 41 procent over gennemsnittet for de tre foregående år. Tallene stammer fra energiselskabet Norlys.
“Vi står et helt andet sted med nogle helt andre elpriser,” sagde Ellen Trolle, direktør for energiforretningen i Norlys, i opgørelsen fra 10. oktober.
Første halvår 2026 lå elprisen for danske husholdninger inklusive afgifter og moms på 1,77 kroner per kilowatt-time, og naturgas kostede 11,00 kroner per kubikmeter. Det fremgår af de senest opdaterede tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort 5. oktober.
Hormuz-strædet presser gassen op
Baggrunden er geopolitisk. En stor del af verdens flydende naturgas sejler gennem Hormuz-strædet, og konflikten mellem USA, Israel og Iran har gjort markedet nervøst. Den europæiske benchmark-pris på naturgas, Dutch TTF, er steget omkring 178 procent på et år og handles tæt på de niveauer, markedet senest så i december 2022.
EU’s stats- og regeringschefer satte energipriserne på dagsordenen på et topmøde i Bruxelles 15. og 16. oktober. Energikommissær Dan Jørgensen beskrev situationen som meget alvorlig og pegede på, at 47 millioner europæere har svært ved at opvarme deres hjem. Kommissionen foreslog målrettet energistøtte og lavere elafgifter, mens nogle lande på længere sigt ønskede en fælles skat på energiselskabernes ekstraordinære profit.
Her er der penge at hente
For almindelige husstande går den første vej til en lavere regning gennem forbrugsvaner. Varmepumper, elbiler og hvidevarer kan styres til at køre, når strømmen er billigst, og forskellen inden for et døgn er stor. I år har der været 143 dage i Vestdanmark og 141 dage i Østdanmark, hvor den dyreste og billigste time lå mindst én krone fra hinanden.
Et andet håndtag er selve varmen. Hver grad, termostaten skrues ned, sparer typisk omkring fem procent på forbruget, og en korrekt indstillet radiator og varmepumpe kan trække yderligere af regningen. Den gratis tjeneste MinEnergi fra Energinet viser dit eget time-for-time-forbrug, så det bliver konkret, hvor meget du kan hente ved at flytte vaskedage og opladning.