Sebastian Juul
Et nyt regnestykke fra Frankrig viser, at samtidig opladning af alle 1,5 millioner elbiler kun ville trække cirka 6 procent af landets installerede elkapacitet.
Scenariet lyder dramatisk: alle elbiler sat til ladestikket samme aften, og lyset slukker. Men selv i et sådant teoretisk pres-rum ville det franske net ikke springe. Det er konklusionen i en gennemgang fra det franske fagmedie Automobile Propre, der har stillet skarpt på netop den frygt.
Med en gennemsnitlig ladeeffekt på 6,15 kW pr. bil og 77 procent af al opladning hjemme lander det samlede teoretiske pres på omkring 9,2 GW, eller godt 10 GW når man medregner tab i nettet. Frankrig har en installeret kapacitet på 164,5 GW fordelt på kernekraft, vandkraft, sol og vind, og det ekstra forbrug svarer dermed til cirka seks procent af kapaciteten.
Den franske netoperatør RTE har tidligere konkluderet, at elbilerne i dag ikke har nogen mærkbar effekt på nettet. I en analyse fra RTE og brancheorganisationen Avere-France vurderes det, at det franske net i 2035 kan huse op mod 16 millioner elbiler uden større vanskeligheder, og at det samlede elforbrug fra elbiler selv da vil ligge omkring 10 procent af Frankrigs samlede elforbrug.
Reserverne der skal fange en spids
Det franske net har flere lag af reserver klar, hvis forbruget pludseligt stiger. En primærreserve på 3 GW kan aktiveres på under 30 sekunder, en sekundær reserve på 1 GW inden for et kvarter og en tertiær reserve på 1,5 GW inden for en halv time. Den højeste målte franske elspids stammer tilbage fra februar 2012, hvor landet trak 102,1 GW, stadig et godt stykke under den installerede kapacitet.
Flaskehalsen er altså ikke selve produktionen, men timing: hvor meget af forbruget der falder samtidigt. RTE har peget på styret opladning som det afgørende værktøj, netop fordi hovedparten af en elbils tid er parkeret, og langt det meste af opladningen kan flyttes i tid uden at genere ejeren.
Dansk kontekst: aftentoppen er dyrest
I Danmark er antallet af elbiler nu over 700.000, og her har netselskaberne valgt tarifvejen for at skubbe forbruget uden om aftenspidsen. Fra 1. oktober 2026 er vintertariffer trådt i kraft, og hos landets tre største netselskaber stiger nettariffen i spidslastperioden klokken 17-21 markant sammenlignet med lavlasten om natten.
Konkret ligger nettariffen hos N1 på 98,84 øre pr. kWh mellem klokken 17 og 21, mens den kun koster 10,98 øre mellem midnat og klokken 6. En opladning på 40 kWh i spidslast koster dermed over 22 kroner ekstra alene på nettariffen, før selve strømprisen tælles med.
En optælling fra Energinet viste tidligere i år, at omtrent en tredjedel af de danske elbiler er tilmeldt intelligent opladning, oplyser FDM. Funktionen udskyder automatisk opladningen til de billige nattimer, hvor nettet er mindre belastet.
Den billigste opladning starter dermed først efter midnat, og hos N1 betyder det en forskel på knap 88 øre pr. kWh i forhold til at lade mellem 17 og 21.
