Sebastian Juul
En ny EU-ordning gør det muligt at inddrage dit danske kørekort for grove trafikforseelser begået i et andet EU-land.
Reglerne trådte formelt i kraft 25. november 2025, og medlemslandene har som udgangspunkt fire år til at skrive dem ind i national lov. For danske bilister betyder det, at vanvidsfart i Tyskland eller spritkørsel i Spanien fremover kan koste retten til at køre bil hjemme i Danmark.
Det følger af to nye direktiver om kørekort og kørselsforbud, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog 22. oktober 2025. Hidtil kunne et kørselsforbud udstedt i ét EU-land kun håndhæves på det pågældende lands territorium. Nu skal det anerkendes på tværs af hele unionen.
Grove forseelser udløser EU-dækkende forbud
De fælles regler gælder i første omgang for en række særligt alvorlige kategorier: spiritus- og narkokørsel, hastighedsoverskridelse på mere end 50 km/t over grænsen, samt farlig kørsel med dødsfald eller alvorlig personskade til følge. Også ulovlig brug af mobiltelefon og andre distraherende enheder bag rattet er på listen.
Procedurebeskrivelsen er stram. Det land, der idømmer forbuddet, skal underrette det land, der har udstedt kørekortet, via et standardiseret EU-certifikat. Det udstedende land har derefter 15 dage til at inddrage kørekortet, så bilisten reelt mister retten til at køre bil i hele EU i hele forbuddets løbetid.
Der er indbygget en undtagelse: Et land kan afvise at håndhæve en anden stats forbud, hvis forseelsen ikke ville være strafbar på samme måde efter landets egen lovgivning. Grænseværdierne for promillekørsel varierer eksempelvis betydeligt på tværs af medlemsstaterne.
Nye forseelser i det fælles register
Parallelt med reglerne om EU-dækkende kørselsforbud har EU udvidet listen over forseelser, hvor myndighederne i det land, bilen er registreret i, skal hjælpe det land, hvor forseelsen fandt sted, med at identificere ejeren. Den reviderede ordning føjer blandt andet manglende sikker afstand, farlig forbikørsel, farlig parkering, overskridelse af hvide linjer, spøgelsesbilisme, kørsel med overlæsset køretøj, manglende respekt for redningskorridor, flugtbilisme og overtrædelser ved jernbaneoverskæringer til.
De nye kategorier lægger sig oven i de oprindelige forseelser, der allerede var dækket: fartoverskridelse, manglende selebrug, kørsel over for rødt, spirituskørsel, narkokørsel, kørsel uden styrthjelm, kørsel i forbudt vognbane og ulovlig brug af mobiltelefon.
Når bøden overstiger 70 euro (cirka 520 kroner) og ikke er betalt efter udtømte retsmidler, kan hjemlandets myndigheder overtage inddrivelsen. Det land, hvor forseelsen fandt sted, har 11 måneder til at sende en bødemeddelelse til bilisten.
Hvornår rammer det danske bilister
Direktivet om EU-dækkende kørselsforbud er trådt i kraft, men medlemslandene har som hovedregel fire år til at implementere det i national ret. Udvidelsen af det fælles register for trafikforseelser skal være indarbejdet omkring sommeren 2027, 2,5 år efter direktivet blev offentliggjort i EU-Tidende 30. december 2024.
Når reglerne er fuldt indført, kan en dansker, der bliver taget med 190 km/t i en 130-zone i Tyskland eller er spritpåvirket bag rattet i Italien, risikere at det danske politi inddrager kørekortet, uden at der skal rejses en separat sag i Danmark. Som vejen er i dag, lykkes det ofte at trække udenlandske fartbøder i langdrag, fordi håndhævelsen over grænserne er langsom. Omkring 40 procent af grænseoverskridende trafikforseelser går ustraffet hen, oplyser Europa-Parlamentet.
Dansk politi får samtidig et nyt værktøj, når et andet EU-land beder om hjælp. Allerede ved en bøde på 70 euro skal man her i landet kunne bistå med at inddrive beløbet eller identificere ejeren af bilen bag forseelsen.
