Sebastian Juul
Hvert år bliver titusindvis af danskere snydt af fupbutikker, og presset topper omkring Black Friday.
Black Friday falder i år på fredag den 27. november, og med den følger en bølge af annoncer på Facebook, Instagram og TikTok, som leder danskere ind på netbutikker, de aldrig har hørt om før. Mange af dem findes ikke rigtigt. 131.000 danskere forsøgte svindlere at narre med falske webshops i 2024, mod 85.000 året før, viser en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd. Gennemsnitstabet pr. offer er omkring 3.300 kroner.
Forbrugerombudsmanden advarede så sent som i oktober 2025 om, at problemet med dansk-klingende netbutikker ikke er aftaget. Når én svindelbutik lukker, åbner en anden simpelthen under et andet navn, og det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod denne form for svindel, lyder det i en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden.
Nedenfor er en tjekliste på fem punkter, du kan køre igennem på under to minutter, før du indtaster dit kortnummer.
1. Prisen er for god, eller skæv på en mærkelig måde
En iPhone til under det halve af vejledende pris eller en designerjakke til 300 kroner er klassiske lokkemidler. Det samme gælder priser med skæve ørebeløb som 517,97 kroner, der afslører, at butikken har omregnet fra en udenlandsk valuta. Forbrugerombudsmanden nævner netop sådanne skæve kronebeløb som et faresignal på de dansk-klingende svindelsider.
2. Teksten lyder maskinoversat
Mærkelige vendinger, forkert bøjning af navneord og engelske sætningsstrukturer i den danske tekst er et tydeligt tegn. Energiselskabet Ewii skriver i sin guide til sikker nethandel, at stavefejl og “akavet sprog” ofte er det første, der afslører en fupbutik. En seriøs dansk netbutik har som regel renset teksten for den slags.
3. CVR-nummer og adresse mangler eller passer ikke
En lovlig dansk netbutik skal oplyse CVR-nummer, firmaadresse og kontakt-mail. Står oplysningerne der slet ikke, er det nok. Står de der, kan du slå CVR-nummeret op på virk.dk og tjekke, om det reelt tilhører firmaet bag siden. Et nyt mønster i 2025 er, at svindlerne skriver et CVR-nummer på siden, der enten er opdigtet eller tilhører et helt andet selskab, ifølge Forbrugerombudsmanden. Google adressen i Maps og se, om der faktisk ligger en butik eller et lager, hvor virksomheden påstår at bo.
4. Intet e-mærke, eller et falsk et
E-mærket er en frivillig dansk mærkningsordning, som godkendte butikker må bruge. Logoet alene er ikke beviset, for svindlere kopierer det bare ind på deres side. Søg butikken frem på emaerket.dk, og tjek om den rent faktisk står på listen over certificerede netbutikker. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler netop den fremgangsmåde og tilføjer, at AI-genererede anmeldelser med falske profilbilleder nu også er en del af svindlernes værktøjskasse.
5. “Om os” er tom, eller findes slet ikke
En rigtig webshop har en “Om os”-side med lidt om firmaet, dets historie og de mennesker, der står bag. En fupbutik har enten ingen “Om os”-side, eller en side med intetsigende tekst om “passion for kvalitet” uden navne, billeder eller konkrete oplysninger. Det samme gælder, hvis den eneste kontakt er en anonym gmail- eller hotmail-adresse i stedet for en firma-mail.
Søg selv frem, klik aldrig på annoncen
Mange ofre ryger i fælden, fordi de klikker på en Facebook- eller Instagram-annonce i stedet for at skrive adressen selv. Hvis en annonce vækker din interesse, så luk den og søg butikken frem via Google eller skriv adressen manuelt i browseren. Betal med kreditkort eller MobilePay, aldrig med bankoverførsel. Så kan banken ofte trække pengene tilbage, hvis det viser sig at være svindel.
Ældresagen henviser til den gratis app “Mit digitale forsvar” og hjemmesiden sikkerdigital.dk, som opdateres løbende med aktuelle svindel-metoder. Bliver du alligevel snydt, skal du først kontakte din bank og spærre kortet, dernæst anmelde sagen på politi.dk.
