Sebastian Juul
Politiet advarer om en langt mere professionel svindelform, hvor kriminelle overtager offerets telefon og dermed også MitID og netbank.
Angrebet starter uskyldigt. Et uventet opkald, en sms eller en besked på sociale medier fra en person, der lyder helt professionel. Vedkommende foregiver at ringe fra banken, politiet eller en anden myndighed, og pointen er altid presserende: der er mistænkelig aktivitet på din konto, dit MitID misbruges, eller dine penge er i fare, oplyser Center mod Økonomisk IT-Svindel.
Presset er indbygget. Du skal handle nu, og du skal helst ikke drøfte det med andre først.
Sådan tager de kontrollen
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) beskriver en udvikling, hvor svindel ikke længere er enkeltstående forsøg, men organiseret arbejde med fordelte roller. Nogle kontakter ofrene, andre håndterer pengene, og teknikere skaffer adgang til konti og persondata. “De falske hjemmesider, som de laver, er meget vellignende. De spoofer deres opkald og sms’er. Og de personer, der ringer ud til borgerne, er trænet til det og topmanipulerende,” lyder vurderingen fra NSK.
Den teknisk mest alvorlige variant slutter med, at svindlerne opretter et elektronisk simkort i dit navn. Når det lykkes, overtager de din telefon, og dermed også adgangen til MitID og netbank. Pengene flyttes derefter på ganske kort tid.
I én konkret sag blev 136 danskere svindlet for i alt 7,9 millioner kroner. Det ældste offer var 82 år, og tabet pr. person svingede fra mindre beløb til flere hundrede tusinde kroner.
Det røde flag der binder alle varianter sammen
Uanset hvilken teknisk variant der er tale om, går den samme mekanik igen. En uopfordret henvendelse der haster, kombineret med et krav om at du godkender noget, installerer noget eller udleverer noget. Banker og myndigheder beder aldrig om MitID-koder, pinkoder eller kortoplysninger over telefonen, og de vil aldrig bede dig installere et fjernhjælps-program.
Hører du sætningen “for din sikkerheds skyld skal du godkende med MitID”, “vi skal installere et program på din telefon” eller “du må ikke lægge på, mens vi taler”, så er det svindel. Læg på. Politiet fastslår, at hverken politi eller bank vil bede om personlige oplysninger over telefonen.
Hvad du gør, hvis det er sket
Hurtighed er afgørende. Er en overførsel netop gennemført, kan banken i visse tilfælde nå at stoppe den.
Ring til banken via nummeret på bagsiden af dit kort eller på bankens hjemmeside, aldrig via nummeret i den mistænkelige besked. Bed om at få spærret kort og undersøgt, om overførsler kan standses.
Spær dernæst dit MitID via mitid.dk eller MitID Support. Uden for åbningstid kan du få hjælp til at spærre MitID på Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
Endelig skal sagen anmeldes. Politiet tager imod anmeldelser af økonomisk svindel digitalt på politi.dk eller telefonisk på 114. Gem bankudtog, sms’er, skærmbilleder og korrespondance med gerningspersonen. Politiet skal bruge det som dokumentation, og du får et journalnummer på kvitteringen, der bør opbevares.
Er du blot i tvivl om et opkald, kan du selv ringe 114 og bede om at blive omstillet. Det koster ikke noget at tjekke efter.
