Sebastian Juul
Det vinter-tilvalg mange elbilister krydsede af, kan uden for garantien blive en reparation til over 100.000 kroner.
Varmepumpen bliver solgt som en no-brainer, når du bestiller din elbil: et par tusind kroner ekstra for at holde rækkevidden oppe, når det bliver koldt. Men et defekt system er hverken billigt eller nemt at få repareret, og for en del ejere ender regningen med at ligge langt over det, tilvalget nogensinde sparede dem.
En gennemgang af værkstedspriser fra e-mobilitetsbranchen viser, at reparationer af klimakompressoren i en elbil koster mellem 1.400 euro (cirka 10.450 kroner) for en delvis skade og over 14.000 euro (cirka 104.500 kroner) i værste fald. En veldokumenteret sag på en VW ID.4 med CO2-varmepumpe landede på 3.300 euro (cirka 24.600 kroner).
Derfor bliver regningen så høj
Varmepumpen genbruger spildvarme fra motor og batteri i stedet for at bruge strøm på et almindeligt varmeelement. På en kold dag skærer det typisk varmebehovet ned fra 2-3 kW til under 1,2 kW, og det er derfor rækkevidden om vinteren holder bedre.
Problemet er teknologien bag. Volkswagen-koncernen bruger sammen med Škoda og Audi kølemidlet R744, altså almindelig CO2, i modeller som ID.3, ID.4 og Enyaq. CO2 kræver et driftstryk på over 100 bar, mere end ti gange så meget som et konventionelt bil-klimaanlæg, og CO2-molekylerne er så små, at selv mikroskopiske utætheder kan tømme systemet over måneder uden at ejeren opdager det.
Det stiller helt andre krav til værkstedet. Serviceudstyret til R744-anlæg koster mellem 5.000 og 10.000 euro netto, svarende til op mod 74.600 kroner, og det betyder at de fleste frie værksteder springer opgaven over. Ejerne bliver kanaliseret ind på mærkeværkstedet, hvor selv en almindelig klima-service kan koste op mod 600 euro (cirka 4.475 kroner).
Metaldød lukker hele systemet ned
Går kompressoren i stykker mekanisk, opstår det, tyske værksteder kalder Späne-Tod, en metaldød hvor spåner spredes gennem hele kølekredsløbet. Producenten kræver da, at samtlige berørte komponenter skiftes, og det er her regningen kan nå de 10.000 til 14.000 euro.
Dertil kommer, at VW ifølge egne serviceanvisninger foreskriver, at kølemidlet på R744-anlæggene skal skiftes hvert andet til fjerde år. Det er en tilbagevendende post, som ikke findes på biler uden varmepumpe.
Er tilvalget pengene værd?
Selve tilkøbsprisen ligger typisk omkring 1.200 euro, altså knap 9.000 kroner. På en typisk vintertur på en time sparer varmepumpen i omegnen af 0,60 euro i strøm ved en typisk dansk kWh-pris. Regnestykket viser, at der skal cirka 2.000 vinterture til, før tilvalget har tjent sig hjem, hvilket svarer til omkring 20 år ved 100 kolde dage om året.
Til den beregning skal lægges, at reparationsrisikoen først for alvor rammer, når fabriksgarantien er udløbet. For elbilister der køber brugt, kan et defekt varmepumpe-system i praksis gøre bilen usælgelig, fordi den næste ejer arver et regnestykke, hvor reparationen kan overstige bilens restværdi.
Producenterne markedsfører fortsat varmepumpen som vinter-must, men den underliggende teknologi bygger på et kølemiddel, som selv Mercedes-Benz tidligere har haft udfordringer med i personbiler på grund af de høje omkostninger. Køber du elbil brugt uden for garanti, er det værd at få et værksted til at tjekke, om varmepumpen stadig holder trykket, inden pengene skifter hænder.
