Sebastian Juul
Du må gerne filme trafikken, men lægger du optagelsen op med genkendelige personer eller nummerplader, kan du selv ende med en sag.
Danske bilister har fået smag for de små kameraer på forruden, og prisen er faldet så langt, at et brugbart dashcam nu koster få hundrede kroner. Men lige så snart optagelsen forlader bilen og lander i en Facebook-gruppe, kan bevismaterialet vende sig mod ejeren selv.
FDM opgør reglerne i tre led: montering, optagelse og deling. To af dem er lette at overholde. Det er den sidste, der skaber problemer.
Sådan må du montere og filme
Kameraet må ikke hindre udsynet gennem ruden, og strømledningen må ikke ligge i vejen for kørslen, oplyser FDM i sin guide om dashcam-regler. Selve betjeningen under kørsel er ikke i sig selv forbudt, men gør du det på en måde, der stjæler opmærksomheden fra vejen, kan det være ulovligt efter færdselsloven.
Selve filmningen af trafikken er lovlig, så længe optagelsen sker på offentlig vej og ikke får karakter af tv-overvågning. Holder bilen parkeret det samme sted i timevis med kameraet tændt, glider den ind i et andet regelsæt.
Det er præcis dét punkt, der har fået jurister til at diskutere teknologien. Professor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet har udtalt til TV 2 Kosmopol, at en parkeret bil med tændt kamera på offentlig vej er omfattet af tv-overvågningsloven, som gør privat overvågning af offentligt tilgængelige steder ulovlig i udgangspunktet. Reglen gælder både fabriksmonterede kamerapakker og de dashcams, bilisten selv skruer op.
Er du usikker på om din optagelse overhovedet kan bruges som bevis, er det ofte selve opsætningen der halter. Trend.dk har tidligere gennemgået de tre indstillinger der afgør om optagelsen tæller ved en ulykke.
Deling er selve fælden
Det er her mange bilister falder. Hvis du lægger klippet på Facebook, YouTube eller X med genkendelige personer eller nummerplader, behandler du personoplysninger, og så gælder databeskyttelsesforordningen fuldt ud.
Reglerne følger dashcam’et hele vejen, forklarer adjunkt og jurist Tanja Kammersgaard Christensen fra Aalborg Universitet i en gennemgang på K-News. “For bilkameraer er det nemlig uundgåeligt at behandle personoplysninger, både når bilen kører og holder stille,” skriver hun, og det er bilejeren selv, der som dataansvarlig kan blive mødt med sanktion, hvis reglerne brydes.
Datatilsynet har flere gange slået fast, at store, offentligt tilgængelige Facebook-grupper ikke er en privat sfære i lovens forstand. Så snart et opslag rammer et bredere publikum end en snæver bekendtskabskreds, falder det ind under databeskyttelsesforordningen, og husholdningsundtagelsen forsvinder.
Oveni GDPR ligger straffelovens § 264 d, der straffer den, som “uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold” med bøde eller fængsel i op til seks måneder. Ved særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i op til tre år.
Sådan bruger du optagelsen rigtigt
Vil du bruge klippet efter et sammenstød, er den korte vej at aflevere det direkte til politiet eller forsikringsselskabet. FDM understreger dog, at selskaberne ikke er forpligtet til at bruge optagelsen som bevis, selvom den kan afgøre uenigheder om, hvad der faktisk skete.
Skal klippet endelig deles offentligt, skal nummerplader sløres, og de personer der optræder må ikke være det primære objekt i billedet. Uden det samtykke kan afsenderen selv ende som den, myndighederne kigger nærmere på.
