Emil Martesen
En billig GaN-oplader kan sende elektrisk støj gennem kablet, så touchskærmen begynder at leve sit eget liv.
Den tyske blogger Jörn Schmidt vågnede for nylig til en telefon der åbnede apps af sig selv og havde en markør der rystede uroligt. Skærmen reagerede først normalt igen, da han trak USB-C-kablet ud. Synderen var et navnløst kinesisk GaN-netstik til omkring 15 euro (cirka 112 kroner), som Schmidt havde brugt til natopladning, beskriver han i en gennemgang på sin blog.
Fænomenet kaldes internationalt “ghost touch” og handler ikke om, at telefonen fejler. Det er opladeren, der forurener strømmen med højfrekvent støj, som forstyrrer den kapacitive touchskærms målinger.
Sådan snyder støjen touchskærmen
En moderne touchskærm er et elektrisk net, der måler mikroskopiske ændringer i kapacitans, når en finger nærmer sig glasset. Selv få pikofarad er nok til at registrere et tryk. Problemet er, at billige switchmode-opladere producerer elektrisk støj i et bredt frekvensbånd, og at den støj kan koble sig direkte ind i telefonens jord, når den er sluttet til laderen.
En teknisk gennemgang på Embedded beskriver, hvordan lækkapacitans i transformerens viklinger i størrelsesordenen 20 pikofarad er nok til, at støjen kan slippe igennem, og at returvejen for interferensen går gennem den finger, der rører skærmen. Netop derfor bliver problemet værst, når telefonen ligger på et bord og kun har kontakt til brugerens finger.
Kvaliteten af opladeren afgør, hvor meget støj der slipper med ud i kablet. Gode fabrikater holder den såkaldte ripple-spænding, altså den restbølge switchmoden efterlader på jævnstrømmen, nede på under 50 millivolt fra top til bund. Anonyme netstik kan derimod ligge over 350 millivolt og skifte med frekvenser langt op i megahertz-området, oplyser Schmidt i sin gennemgang.
Danske myndigheder advarer mod anonyme opladere
Advarslen mod billige USB-opladere er ikke ny herhjemme. Sikkerhedsstyrelsen, der fra 1. januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen, har flere gange testet opladere solgt til danske forbrugere. I den seneste større stikprøve blev kun cirka hver fjerde oplader godkendt, og styrelsen krævede ni produkter kaldt tilbage og syv taget af markedet.
Vicedirektør Christian Thorhauge har tidligere sagt, at manglende mærkning på en oplader er en klar advarselslampe: “Er markeringerne på en oplader mangelfulde, er der to en halv gange større sandsynlighed for, at produktet er defekt.” Advarslen handler primært om brand- og stødrisiko, men de samme spareløsninger, der gør en oplader elektrisk usikker, er også dem, der efterlader støjen fri til at snige sig ind i touchskærmen.
Sådan spotter du en dårlig oplader
Er telefonen begyndt at reagere sært, når den lader, er den første test enkel: træk laderen ud, og se om skærmen normaliserer sig. Gør den det, er det opladeren og ikke telefonen, der fejler.
Ved indkøb er der især tre signaler, du kan bruge:
- Vægten. Et 65-watt GaN-netstik under cirka 80 gram mangler typisk kobberviklinger og skærmning.
- Certificering. CE-mærke, tydelige oplysninger om producent og importør samt USB-IF-mærkning peger på, at der er testet efter reelle standarder.
- Varmen. Bliver netstikket over cirka 70 grader varmt, uden at der lades hurtigt, er virkningsgraden dårlig, og støjen ofte tilsvarende stor.
Køber du fremover en USB-C-oplader fra et kendt mærke som Anker, Samsung eller Apple frem for et anonymt netstik i pakken med tre kabler for 79 kroner, får du både mindre elektrisk støj i telefonen og markant lavere risiko for, at produktet ryger på Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelses-liste.
