Morten Lyhne Petersen
EU’s nye brændstofafgift ETS2 kan lægge over en krone oven i literprisen fra 2028.
Systemet blev oprindeligt planlagt til at træde i kraft i 2027, men EU’s ministerråd besluttede i marts 2026 at udskyde det ét år. Første kvotepligt for brændstofleverandører gælder nu emissioner udledt i 2028.
Ordningen hedder ETS2 og er en udvidelse af EU’s kvotehandelssystem for CO2. Fra 1. januar 2028 skal olieselskaber og andre brændstofleverandører købe udledningskvoter for hver liter benzin, diesel og fyringsolie, de sælger, oplyser Europa-Kommissionen. Regningen ender hos slutkunden ved tanken og i olietanken.
Sådan rammer regningen din husholdning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har regnet på, hvad ordningen betyder for danske bilister, når den er fuldt indfaset i 2030. Ifølge de danske beregninger stiger benzinprisen med 1,09 kroner literen og dieselprisen med 1,17 kroner literen alene på grund af den nye CO2-kvote.
For en typisk bilist svarer det til en mærkbar merudgift. En bilejer, der kører 20.000 kilometer om året, må ifølge FDM’s beregninger regne med omkring 1.300 kroner ekstra om året, uanset om bilen kører på benzin eller diesel.
Forbrugerøkonom hos FDM Ilyas Dogru peger på, at udskydelsen giver ejere af benzin- og dieselbiler yderligere et år, før brændstofpriserne begynder at stige som følge af det nye kvotesystem.
Kvoteprisen har et loft, men det kan brydes
For at holde igen på de værste prisudsving har EU indbygget et loft. Overstiger prisen på en ETS2-kvote 45 euro per ton CO2 målt i 2020-priser, kan der frigives ekstra kvoter fra en markedsreserve. I dagens prisniveau svarer det til omkring 55 euro, altså cirka 410 kroner.
Loftet er dog en beskyttelse, ikke en garanti. Flere analysehuse forventer allerede fra start priser tæt på eller over grænsen, og i værste fald kan afgiften være med til at sende benzinen op mod 24 kroner literen i dele af Europa.
Selv om selve kvoteforpligtelsen først gælder for udledninger i 2028, starter de første auktioner over ETS2-kvoter allerede i januar 2027. Det betyder, at markedet får et halvandet års indkøring, før leverandørerne skal aflevere kvoter første gang i maj 2029.
EU lempede kravene, men grundstrukturen består
Sideløbende med udskydelsen har EU også skruet ned for takten i CO2-reduktionerne. Den årlige reduktionstakt for kvoterne bliver mindre stram fra 2031 og igen fra 2036, så medlemslande og virksomheder får længere tid til at omstille sig.
Grundprincippet er dog uændret: fossile brændstoffer bliver dyrere år for år, indtil de reelt bliver konkurrenceudsat af elbiler, varmepumper og alternative brændstoffer. En del af provenuet fra kvotesalget kanaliseres tilbage til borgerne via Den Sociale Klimafond, der skal mobilisere mindst 86,7 milliarder euro mellem 2026 og 2032 til sårbare husholdninger og virksomheder.
I Danmark er omstillingen allerede godt i gang. FDM vurderer, at ETS2 ikke får stor betydning for nybilsalget, fordi cirka 90 procent af de private bilkøbere i dag vælger elbil. Det ligger i tråd med, at andelen af nye elbiler i Danmark ligger langt over EU-gennemsnittet. De cirka to millioner benzin- og dieselbiler, der stadig kører rundt på de danske veje, kommer derimod til at mærke afgiften direkte hver gang, de tanker op.
