Jesper Bengtson
Fjernstyrede humanoid-robotter fjernede galdeblæren fra to levende grise i et forsøg ved University of California San Diego.
Det er første gang tobenede robotter med to arme har gennemført et operativt indgreb på et levende dyr, og forskerne gik fra idé til udført kirurgi på kun ni måneder. Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Nature i juli 2026 og markerer et konkret skridt i retning af, at robotter en dag kan operere mennesker.
Indgrebet var en laparoskopisk kolecystektomi, altså en kikkertoperation hvor galdeblæren fjernes gennem små snit. I den ene operation assisterede en robot en menneskelig kirurg. I den anden stod to humanoide robotter side om side og udførte operationen sammen, mens kirurger sad ved en konsol og styrede dem på afstand. Begge grise overlevede indgrebet, og en enkelt mindre blødning blev hurtigt bragt under kontrol.
En billig kinesisk robot bygget om til kirurg
Selve maskinen er en Unitree G1, en almindelig humanoid-robot fra en kinesisk producent, som forskerne har kaldt “Surgie”. Modellen er cirka 150 centimeter høj, vejer omkring 27 kilo og koster fra 13.500 dollar, svarende til cirka 92.000 kroner i grundudgave. Til forsøget fik den monteret specialbyggede adaptere, så den kunne håndtere standard laparoskopiske instrumenter.
Det er en pointe i sig selv. Kirurgirobotter som den etablerede da Vinci-platform er specialbyggede systemer, der koster millioner af kroner og er bundet til én operationsstue. En generel humanoid-robot er langt billigere og kan i princippet flyttes rundt og udføre mange forskellige opgaver.
“Den humanoide robot føltes meget lig at operere med kommercielt tilgængelig robotteknologi,” siger Ryan Broderick, kirurg og interim direktør for UCSDs Center for the Future of Surgery, til ScienceAlert.
Fjernstyret, ikke autonom
En vigtig præcisering: robotterne handlede ikke selv. De var teleopererede, hvilket vil sige at kirurgerne sad ved en konsol og fik robotterne til at kopiere deres egne håndbevægelser i realtid. Der er altså tale om en fjernstyret arm, ikke om en tænkende maskine.
Alligevel opstod der problemer undervejs. Robotterne skulle jævnligt kalibreres på ny, og operationerne tog længere tid end tilsvarende indgreb med de etablerede specialsystemer. Latens, altså forsinkelsen i kommunikationen mellem kirurg og robot, står også som en barriere, hvis systemet skal bruges over lange afstande.
Fra grisestald til kliniske forsøg
Forskerne peger på flere anvendelsesmuligheder, hvis teknologien modnes. Én vinkel er at kunne udføre operationer i områder med få specialister, hvad enten det er landdistrikter eller katastrofezoner. “Det kunne være et underforsynet samfund, et farligt miljø eller et sted, der er meget svært at nå,” siger Shanglei Liu, medforfatter og adjunkt i kirurgi ved UC San Diego School of Medicine, i samme reportage. Længerevarende rumfart nævnes som en anden mulighed.
Vejen til mennesker er dog stadig lang. En redegørelse fra American College of Surgeons understreger, at klinisk brug ligger flere år ude i fremtiden, og at sikkerhed og driftsikkerhed skal dokumenteres i yderligere præklinisk arbejde, før humane forsøg kan komme på tale.
“Fjernstyrede og autonome humanoide robotter har et reelt potentiale for at udvide adgangen til livsvigtige operationer,” siger Michael Yip, professor ved UCSDs ingeniørhøjskole og seniorforfatter på studiet, i universitetets egen udmelding. Ifølge South China Morning Post mener holdet, at fremgangsmåden kan hjælpe med at afhjælpe presset på sundhedssystemer både i USA og globalt.
