Jesper Bengtson
Neuralink har vist deltagere med lammelse køre en elektrisk kørestol uden at røre et eneste håndtag.
I en ny opdatering fra selskabets kliniske PRIME-forsøg fredag den 24. juli demonstrerede Elon Musks neuro-tech-firma, hvordan personer med lammelse kan styre en motoriseret kørestol alene ved hjælp af hjernens signaler. Videoen viser deltagere køre indendørs og på udendørsstier, dreje og justere sæde og ryglæn uden at bevæge en muskel, oplyser Neuralink ifølge Interesting Engineering.
Selskabet forklarer selv teknologien sådan: implantatet afkoder brugerens bevægelsesintentioner i realtid. Flytter deltageren en tænkt markør op, kører kørestolen fremad, ned betyder bak, mens venstre og højre styrer retningen. Falder koncentrationen, trækker en indbygget sikkerhedsfunktion markøren tilbage til midten, så kørestolen sagtner farten og stopper.
En møntstor chip med 1.024 elektroder
Selve enheden hedder N1 og måler omkring 23 millimeter i diameter, cirka størrelsen på en amerikansk 25-centmønt. Chippen opereres ind i motorbarken, det område af hjernen der planlægger frivillige bevægelser, og indeholder 1.024 elektroder fordelt på mere end 100 fleksible tråde, der er tyndere end et menneskehår. En maskinlæringsmodel oversætter de elektriske signaler fra bevægelsesrelaterede nerveceller til styringskommandoer.
Kørestolsopgaven er en videreudvikling af den funktionalitet, deltagerne allerede har brugt til at bevæge en cursor på en computerskærm. Første menneske til at få implantatet var Noland Arbaugh i januar 2024, og pr. 22. juni i år havde 26 personer på verdensplan fået N1 opereret ind, mens yderligere syv briter deltager i den parallelle GB PRIME-undersøgelse i Storbritannien.
Investigational, ikke godkendt
Kørestolsstyringen er stadig et forskningsprojekt. Hverken selve implantatet eller den nye anvendelse har fået myndighedsgodkendelse, og systemet er klassificeret som en investigational device, altså et forsøgsapparat under klinisk afprøvning.
Elon Musk kommenterede demonstrationen kort på X med ordene, at Neuralink hjælper dem, der har mistet forbindelsen mellem hjerne og krop. Ifølge samme kilde arbejder selskabet på næste generation af chippen, der skal øge antallet af elektroder fra omkring 1.000 til 3.000 kanaler, og et separat synsimplantat kaldet Blindsight ventes senere i år.
Fra cursor til robotarm til kørestol
Neuralinks demonstrationer er blevet gradvist mere ambitiøse. I efteråret 2025 viste ALS-patienten Nick Wray, den ottende person med implantatet, hvordan han over tre arbejdsdage på hver otte timer kunne betjene en robotarm, drikke af en kop, tage en hat på og opvarme mad i mikroovnen, rapporterede Dallas Express ifølge Yahoo Tech. Nu er samme grundprincip flyttet fra en robotarm til et hjælpemiddel, som hundredtusinder af mennesker verden over allerede bruger dagligt.
Kørestolsforsøget er stadig langt fra kommerciel udrulning, men det giver et konkret billede af, hvad hjerne-computer-grænseflader kan levere for personer med tetraplegi og andre svære lammelser, hvis teknologien når gennem de kliniske forsøg og de regulatoriske instanser.
