Morten Lyhne Petersen
Meta har præsenteret et system, der oversætter hjerneaktivitet til tekst uden operation.
Systemet hedder Brain2Qwerty v2 og bruger en stor magnetisk hjernescanner til at aflæse, hvad forsøgspersoner vil skrive, uden at der skal indopereres elektroder. I gennemsnit rammer modellen 61 procent af ordene korrekt på tværs af ni forsøgspersoner, oplyser Meta AI i den officielle præsentation. Den bedste deltager nåede 78 procent, og over halvdelen af de afkodede sætninger endte med højst én ordfejl.
Ambitionen er ifølge selskabet at kunne hjælpe millioner af mennesker med neurologiske lidelser og lammelser, der forhindrer dem i at kommunikere. Det er en gruppe, som blandt andet tæller patienter med ALS og andre motorhæmninger, som ikke selv kan tale eller skrive på et almindeligt tastatur.
Hjernebølger i stedet for taster
Brain2Qwerty v2 bygger på magnetoencefalografi, forkortet MEG, en metode der måler de svage magnetfelter, hjernens neuroner udsender. I forsøget lyttede deltagerne til en sætning og skrev den derefter, mens en MEG-scanner registrerede deres hjerneaktivitet. En kunstig intelligens lærte at genkende mønstrene og oversætte dem til bogstaver, ord og hele sætninger.
Modellen er trænet på cirka 22.000 sætninger fra ni raske forsøgspersoner, som hver tilbragte omkring ti timer i scanneren. Data blev indsamlet på forskningscentret Basque Center on Cognition, Brain and Language i Spanien, fremgår det af Meta AI’s tekniske projektside.
Resultaterne er en markant forbedring i forhold til førsteudgaven fra 2025, der havde en gennemsnitlig præcision på 40 procent. Tidligere ikke-invasive systemer har typisk kun ramt omkring 8 procent af ordene korrekt, beskriver det tekniske fagmedie MarkTechPost. Modellen kombinerer et neuralt netværk, en transformer og en sprogmodel, der fungerer på bogstavniveau.
Sådan adskiller Meta sig fra Neuralink
Metas tilgang står i skarp kontrast til Elon Musks Neuralink, hvor en kirurg åbner kraniet og placerer en chip med over tusind elektroder fordelt på tynde tråde direkte på hjernebarken. Neuralink har indopereret sit implantat i et stigende antal patienter med svær lammelse og planlægger at gå i storskala-produktion i løbet af 2026, har selskabet oplyst til fagmediet Fierce Biotech.
Fordelen ved den kirurgiske løsning er en højere præcision, fordi elektroderne sidder direkte i vævet. Ulempen er, at operationen indebærer risiko for blødninger og infektioner, ligesom det er svært at holde implantatet stabilt over tid.
Metas MEG-baserede metode har omvendt sin egen store forhindring: Scanneren fylder som et lille rum, kræver kølingsudstyr og står typisk kun på specialiserede forskningscentre. Så længe teknologien er bundet til den slags udstyr, kan den ikke bruges hjemme hos patienterne.
Langt fra et færdigt produkt
Meta understreger selv, at der er tale om forskning, ikke et produkt. Ni raske frivillige, der skriver forudlærte sætninger i en scanner, er ikke det samme som en syg patient, der forsøger at føre en fri samtale. Forskerne fastslår, at fejlraten stadig er for høj til klinisk brug, og at det nuværende udstyr er utilgængeligt for de fleste patienter.
Alligevel peger selskabet på to positive tendenser: præcisionen stiger nærmest lineært med mængden af træningsdata, og bærbare MEG-sensorer er på vej ud af laboratorierne. Om nogle år kan det ifølge Meta betyde, at teknologien flytter tættere på patienternes hverdag.
I mellemtiden har selskabet lagt træningskoden åbent frem, så andre forskere kan bygge videre på arbejdet.
