Morten Lyhne Petersen
Fra 7. juli 2026 skal alle nye biler i EU have et kamera der overvåger førerens blik — men ikke den store touchskærm i midterkonsollen.
Kravet gælder alle personbiler og varebiler der registreres for første gang i EU efter den dato, og det er en del af den samme sikkerhedspakke som allerede har givet nye biler nødbremseassistent og træthedsalarm. Systemet hedder ADDW, kort for Advanced Driver Distraction Warning, og det bruger et infrarødt kamera i rattet eller på instrumentbrættet til at holde øje med hoved og øjne.
Men den europæiske trafiksikkerhedsorganisation ETSC advarer om, at det obligatoriske minimum ikke ser det sted hvor de fleste bilister i dag faktisk kigger hen: den store touchskærm midt i bilen.
Sådan virker det nye kamera
ADDW aktiveres automatisk ved 20 km/t og opefter, og et infrarødt kamera følger førerens blikretning under alle lysforhold, uanset om det er mørkt, modlys eller direkte sol. Systemet skal hjælpe føreren med at holde opmærksomheden på trafikken og advare, når han eller hun bliver distraheret.
Kravet står i den generelle sikkerhedsforordning EU 2019/2144, som allerede har været gældende for nye biltyper siden 7. juli 2024. Fra 7. juli 2026 gælder det for alle nyregistrerede biler, altså også modeller der har været på markedet i årevis.
Advarslen skal komme som lyd, lys eller vibration, når føreren har haft blikket væk fra vejen i for lang tid. Ved hastigheder over 50 km/t er grænsen 3,5 sekunder, og i særlige tilfælde kan den forlænges med yderligere 1,5 sekunder. Ved lavere hastigheder mellem 20 og 50 km/t må føreren kigge væk i op til 6 sekunder, før systemet reagerer.
Hullet i overvågningszonen
Det er netop hvor systemet må kigge hen, der er problemet, mener ETSC. Ifølge organisationens gennemgang af de tekniske krav skal ADDW kun opdage vedvarende blik ned i skødet eller mod fødderne. Blik mod instrumentbrættet, hvor infotainmentskærmen sidder, og hvor mange førere også monterer deres mobiltelefon, er ikke omfattet.
Konsekvensen er ifølge ETSC ganske håndgribelig. Organisationen skriver, at biler der kun lever op til EU-minimumskravet, i praksis vil være nærmest ubrugelige, fordi de ikke opdager de vigtigste former for distraktion.
Antonio Avenoso, direktør i ETSC, har tidligere kritiseret kravene skarpt. “Gang på gang ser vi bilindustriens organisationer forsøge at udvande reglerne, så de kan montere de billigste og mest ineffektive sikkerhedssystemer,” siger han og advarer om, at forordningen kunne have gjort en stor forskel, men i stedet risikerer at ende som et system der reelt ikke opdager distraktion.
To sekunder er allerede for meget
Bekymringen bygger på forskning i ulykker. ETSC henviser til, at blik væk fra vejen i mere end to sekunder mindst fordobler risikoen for et sammenstød. Med andre ord tillader EU-reglerne op til næsten dobbelt så lang tid på motorvej, og tre gange grænsen i byområder, hvor der er flest bløde trafikanter.
En norsk undersøgelse, gennemført af SINTEF og Nord Universitet for Trygg Trafikk og forsikringsselskabet Fremtind, viser hvor lang tid moderne bilister faktisk bruger på skærmen. 44 testpersoner blev fulgt med blik-kameraer i en Peugeot 5008. At taste en adresse ind i navigationen tog i gennemsnit 15,7 sekunder. At vælge musik eller radio tog 10 til 11 sekunder. Selv en simpel justering af temperaturen krævede 3,4 sekunder på touchskærmen.
Ved 63 km/t svarer to sekunders blik væk fra vejen til over 30 meters “blind” kørsel. Ved indtastning af en adresse i lav hastighed tilbagelægger bilen godt 12 meter, uden at føreren ser vejen.
Bilfabrikanterne kan gå videre end minimumskravet
Reglerne beskriver et minimum, ikke et loft. Bilfabrikanter må gerne indbygge et mere avanceret kamerasystem, der også overvåger blik mod midterkonsollen og telefonen. Det betyder også, at forskellen mellem to nye biler efter 7. juli kan være ganske stor, selvom begge biler har det obligatoriske øjenkamera på papiret.
Euro NCAP, den europæiske organisation der stjernevurderer bilers sikkerhed, har allerede meldt ud at fysiske knapper til grundfunktioner som blinklys, vinduesviskere og hazard bliver et krav for at opnå fem stjerner i test af nye biler fra 2026. Det er ikke en juridisk regel, men et markedspres oveni forordningen, som kan skubbe fabrikanterne væk fra en ren skærmbetjening.
For danske bilkøbere betyder det, at kameraet bag rattet nu bliver standardudstyr i alt fra små elbiler til store SUV’er. Om det reelt hjælper mod den distraktion der oftest sker på vejene, afhænger langt mere af den enkelte fabrikant end af selve EU-reglen.
