Morten Lyhne Petersen
Om knap to uger udvider EU sit tachograf- og køretidskrav til varebiler ned til 2,5 ton.
Reglerne har hidtil været forbeholdt lastbiler over 3,5 ton, men fra 1. juli 2026 rammer de også den størrelsesklasse, hvor langt de fleste leveringsbiler, håndværkerbiler og store firmavarebiler ligger. Politiet kan kontrollere fra dag ét, mens Færdselsstyrelsens egne virksomhedstilsyn først går i gang i 2027.
Ændringen er en del af EU’s Mobilitetspakke og er udløst af den skæve konkurrence, der opstod, da kun de tunge køretøjer var omfattet. Lette varebiler er i stigende grad blevet brugt til international godskørsel, og kommissionen har villet lukke det hul i mange år.
Hvilke biler bliver omfattet
Kravet rammer varebiler med en tilladt totalvægt mellem 2,5 og 3,5 ton, når de bruges til international godstransport eller cabotage inden for EU. Det fremgår af Færdselsstyrelsens vejledning, der peger på, at både godskørsel for fremmed regning og kørsel for egen regning er omfattet, hvis kørslen er førerens hovedaktivitet.
Den teknik, der skal monteres, er en såkaldt anden generations smart tachograf, kaldet G2V2. Den registrerer kørsel, pauser, grænsepassager samt læsse- og lossesteder og sender dataene videre via et kortrækkende radiosignal til myndighederne. Prisen ligger omkring 1.000 euro per enhed eksklusive montering, og branchen advarer om, at de færreste varebiler er klar til installation fra fabrikken.
Privat kørsel falder uden for reglerne. Det gælder også campingbiler, der bruges til ferie, og varebiler, der ikke transporterer gods mod betaling. EU’s tachograf-regulering omfatter alene erhvervsmæssig godstransport, og den afgrænsning ændrer sig ikke 1. juli.
Hvad reglerne kræver af de chauffører, der er omfattet
For dem, der er omfattet, gælder samme køre- og hviletidsregler som for lastbilchauffører. Det betyder maksimalt 9 timers kørsel om dagen, der kan udvides til 10 timer to gange om ugen, et loft på 56 timer om ugen og 90 timer over to uger. Der skal holdes mindst 45 minutters pause efter 4,5 timers kørsel, og den daglige hvile skal være minimum 11 sammenhængende timer.
For en håndværker eller en kurer på vej til Tyskland eller videre sydpå betyder det, at GPS-spor og papirsedler ikke længere er nok. Hvis varebilen er over 2,5 ton, og turen krydser grænsen som led i et erhverv, skal tachografen være tændt og chaufførkortet sat i.
Selvstændige er ikke automatisk fritaget
Selvstændige og enkeltmandsvirksomheder er det punkt, hvor flest tror, de er fri, og hvor flest risikerer at tage fejl. Undtagelsen for kørsel for egen regning kræver, at transporten ikke sker mod betaling, at det er en del af virksomhedens egen aktivitet, og at kørsel ikke er førerens primære arbejde. En montør, der kører til Hamborg med eget værktøj, kan være fritaget. En selvstændig vognmand, der henter varer hos en leverandør i udlandet for egen virksomhed, kan blive vurderet til at falde ind under kravet, hvis det er en gentagende del af arbejdet.
Færdselsstyrelsen lægger op til, at fritagelsen vurderes konkret fra sag til sag.
Bøderne varierer voldsomt fra land til land
Sanktionerne ligger nationalt, ikke i selve EU-reguleringen, og det betyder store udsving. I Tyskland kan en enkelt overtrædelse koste op til 1.500 euro, i Holland 4.400 euro, i Tjekkiet omkring 14.000 euro, og i Frankrig findes den tungeste sanktion med op til et års fængsel og en bøde på 30.000 euro for de groveste forhold. Omregnet svarer 30.000 euro til knap 224.000 kroner med den aktuelle eurokurs.
For en selvstændig, der kører til Sydeuropa i en stor varebil med erhvervsmæssigt indhold, kan en enkelt fejl på den måde løbe op i femcifrede bøder, selvom turen er kort. Hertil kommer, at varebilen kan blive immobiliseret ved grænseposter, indtil forholdene er bragt i orden.
