Morten Lyhne Petersen
En lille håndfuld mainstream-apps dukker op igen og igen, når privacy-rapporter udpeger de værste data-syndere.
Listen er overraskende ensartet. Nyere privacy-analyser peger på den samme håndfuld populære apps som de største datasugere på telefonen — og pres fra EU-Kommissionen har gjort emnet håndgribeligt for europæiske brugere.
I april 2025 fik Meta-koncernen en bøde på 200 millioner euro for at bryde Digital Markets Act, fordi selskabet ikke gav brugerne et reelt valg om at slå data-kombination på tværs af Facebook, Instagram og WhatsApp fra. Metas såkaldte “consent or pay”-model levede ifølge Kommissionen ikke op til DMA’s krav.
Det er den første DMA-afgørelse mod en stor tech-platform, og den gør det tydeligt, hvor meget der står på spil i de gratis apps de fleste danskere bruger dagligt.
Apps der dukker op igen og igen
Facebook og Instagram nævnes for omfattende adfærdsprofilering på tværs af tjenester og tredjepartsintegrationer. WhatsApp har ende-til-ende-kryptering, men metadata om hvem du taler med, hvornår og hvor ofte, indgår fortsat i Metas økosystem. Det samme gælder Messenger.
TikTok kritiseres for at indsamle store mængder enhedsdata og for at kunne følge brugerens aktivitet på andre platforme. Google Chrome får kritik, fordi browseren er knyttet tæt til Googles annoncesystemer og samler oplysninger om hvad du søger, klikker og besøger.
Også en vejr-app figurerer på listen — og den har en særlig stilling, fordi den faktisk er endt i retten.
En vejr-app, der endte som retsskandale
Los Angeles’ byadvokat sagsøgte i 2019 IBM og The Weather Channel-appen for at have indsamlet brugernes præcise lokationsdata under dække af at levere lokale vejrudsigter. Selskabet solgte ifølge anklagen data videre til mindst et dusin annonceplatforme og til hedgefonde, der ville aflæse forbrugeradfærd. The Register beskrev, at appen indsamlede enorme mængder lokationsdata uden at brugerne reelt vidste, hvad data blev brugt til.
Sagen blev forligt i august 2020, hvor IBM gik med til at omformulere sine tilladelses-tekster. Appen havde på det tidspunkt tocifrede millionantal aktive brugere.
For danske brugere er pointen den samme i 2026: En lokations-tilladelse i en gratis app behøver ikke at handle om appens kerne-funktion.
Hvad du kan bruge i stedet
Privacy-firmaet Proton vedligeholder en oversigt over europæiske alternativer, der opbevarer data inden for EU eller Schweiz og dermed falder under GDPR. Til besked-apps peges der på Threema fra Schweiz, Olvid fra Frankrig og Session som seriøse afløsere til WhatsApp og Messenger. Til browseren nævnes Vivaldi fra Norge og Firefox-forken LibreWolf som Chrome-alternativer.
Til Facebook og Instagram peger Proton på Friendica og Mastodon, der begge er decentrale og uden algoritmisk feed.
Det handler ikke om at slette alt
Pointen er ikke at vejr-tjekket på telefonen er livsfarligt. Det er, at de fleste brugere ikke har et reelt indtryk af, hvor mange data der forlader telefonen, hver gang en gratis app åbnes. EU’s DMA-bøde mod Meta gør det tydeligt, at lovgivere nu kræver et reelt valg.
