Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Toy Story 5 sætter fokus på et emne, som mange familier kender alt for godt.
Mere end tre årtier efter at Buzz Lightyear vendte op og ned på livet på børneværelset, vender de ikoniske figurer tilbage i endnu et kapitel af Pixar-universet.
Denne gang er det ikke nyt legetøj, der udfordrer vennernes plads, men en teknologi, som allerede fylder meget i mange børns hverdag.
Den femte film i serien har fået positive anmeldelser både i Danmark og internationalt. Historien kredser om en tablet ved navn “Lilypad”, som bliver centrum for konflikten mellem legetøjet og det moderne børneliv.
Skærmen tager over
I filmen får den otteårige Bolette en “Lilypad” i gave. Tabletten, der er skjult i et grønt frøformet etui og konstant leverer nye stimuli, fanger hurtigt hendes opmærksomhed.
Resultatet er, at Bolette mister interessen for sine gamle legekammerater. Woody, Buzz Lightyear, Jessie, Rex og resten af det velkendte legetøj oplever pludselig at blive sat til side.
Ifølge Jacob Hinchely, radiovært på P6 Beat og anmelder på podcasten Betacritic, føles filmens tema mere aktuelt end nogensinde.
Han fortæller i DR-programmet Anmelderne, at han egentlig mente, at serien havde fundet sin perfekte afslutning med Toy Story 3 i 2010, men at den nye film alligevel overraskede ham positivt.
Personlige minder
Filmen fik også Hinchely til at tænke tilbage på sin egen barndom og overgangen fra legetøj til andre interesser.
“Ej, det er fandme for dårligt, og når jeg får børn, så skal de ikke i nærheden af skærme.”
Han tilføjede dog, at det er lettere at have stærke holdninger til emnet, når man endnu ikke selv er forælder.
Speciallæge, forfatter og skærmdebattør Imran Rashid mener, at filmen rammer et velkendt dilemma for mange familier.
Ny debat
Ifølge Rashid viser historien, hvor svært det kan være for traditionelle legeformer at konkurrere med digitale oplevelser, som er designet til konstant at fastholde opmærksomheden.
Samtidig vurderer han, at diskussionen om skærme ikke længere er ny.
“På en måde var det sådan lidt last year-agtigt, hele den der måde at snakke om skærmen på. Det, vi alle burde snakke om i dag, det er jo AI og kunstig intelligens.”
Han peger også på, at børns leg i stigende grad bliver styret af digitale platforme frem for af deres egen fantasi og spontanitet.
Håb til børnene
Jacob Hinchely håber, at filmens budskab kan få nogle børn til at reflektere over deres forhold til skærme.
“Mit største ønske er, at børn kommer ud og siger: ‘Nej, jeg vil ikke længere spille Roblox eller Fortnite’, eller hvad det er, unge interesserer sig for.”
Han afslutter med en bekymring for, at børns fantasi kan blive svækket, hvis skærmene overtager en stadig større del af barndommen.
