Morten Lyhne Petersen
En luft-til-vand varmepumpe bruger omkring 5.700 kWh om året i et gennemsnitligt dansk hus.
Det er meget strøm. Men efter at elafgiften er sænket til EU’s minimum fra januar 2026, og varmepumpepuljen er hævet til 27.000 kr., ser tallene helt anderledes ud end for bare et år siden.
Salget af luft-til-vand og jordvarmepumper steg med omkring 65 procent i 2025 sammenlignet med året før, og over 16.000 anlæg fandt vej til danske kældre og teknikrum, oplyser brancheorganisationen Varmepumpeindustrien. For mange husejere er det dog stadig svært at gennemskue, om regnestykket reelt hænger sammen.
Sådan ser forbruget ud
I et standardhus på 130 kvadratmeter bruger en luft-til-vand varmepumpe omkring 5.700 kWh strøm årligt, mens en jordvarmepumpe lander på cirka 5.200 kWh, skriver varmepumpeproducenten Viessmann. En luft-til-luft varmepumpe, som typisk supplerer anden opvarmning, klarer sig med omkring 3.200 kWh.
Forskellen mellem typerne forklares af det, der i fagsprog kaldes SCOP, altså sæsonbestemt virkningsgrad. Den fortæller hvor effektivt varmepumpen omdanner el til varme over et helt år. “En varmepumpe med en SCOP på fire producerer fire kWh varmeenergi af én kWh elektricitet,” lyder forklaringen fra Viessmann.
Jordvarmepumpen henter sin varme fra jorden, som holder en mere stabil temperatur end udeluften, og den klarer sig derfor bedre i de koldeste måneder. Til gengæld koster den væsentligt mere at installere, fordi der skal graves jordslanger ned i haven.
Elafgiften er styrtdykket
Det helt store skifte i regnestykket sker på afgiftssiden. Den almindelige elafgift er fra 1. januar 2026 sænket fra 72 øre/kWh ekskl. moms til EU’s minimumssats på 0,8 øre/kWh ekskl. moms, bekræfter Forsyningstilsynet. Lempelsen gælder foreløbig 2026 og 2027.
For en husstand med varmepumpe og et samlet elforbrug på omkring 8.000 kWh betyder det en årlig besparelse på op mod 7.000 kr. på selve afgiften, før moms og elspotpris regnes med.
Til sammenligning brugte mange husstande i 2025 omkring 2,58 kr. pr. kWh inklusive transport, afgifter og moms. Med 2026-lempelsen falder strømmen typisk til mellem 1,80 og 2,00 kr. pr. kWh, afhængigt af spotmarked og netselskab. Det trækker den årlige varmeregning for en luft-til-vand varmepumpe ned fra omkring 14.000 kr. ved 2025-priser til et sted mellem 10.000 og 11.000 kr.
Stadig billigere end gas og fjernvarme
Selv før lempelsen var varmepumpen den billigste opvarmningsform for de fleste enfamiliehuse uden for fjernvarmeområderne. Viessmann opgør den årlige opvarmningsregning for et 130 kvadratmeter hus til 15.683 kr. for gas og 14.875 kr. for fjernvarme mod 6.601 kr. for en luft-til-vand varmepumpe ved 2025-niveau, og det forspring er kun blevet større med den nye elafgift.
Det er også her, varmepumpepuljen kommer ind. Tilskuddet er for 2026 ensrettet og hævet til 27.000 kr., uanset om man vælger luft-til-vand eller jordvarme, oplyser Energistyrelsen. Puljen åbnede den 5. februar 2026 med 116,9 mio. kr., nok til at støtte over 4.300 husstande.
Vinteren bider stadig
Et tal, mange overser, er hvor skævt forbruget fordeler sig. Selv en velinstalleret varmepumpe henter to tredjedele af sit årsforbrug i månederne november til marts, og spidsbelastningen kan i kuldeperioder lægge flere tusinde kroner ekstra på regningen, hvis spotprisen samtidig stiger.
Hvor meget en husstand reelt sparer afhænger derfor af tre ting: husets isolering, det valgte SCOP-niveau og hvor stor en del af forbruget der kan flyttes til døgnets billige timer. Et nyere hus med radiatorer dimensioneret til lav fremløbstemperatur kommer typisk under 5.000 kWh, mens et dårligt isoleret 1970’er-hus uden videre kan ende over 8.000 kWh.
Med både elafgiftslempelsen, det hævede tilskud og en kraftig stigning i salget, som Dansk Fjernvarme kobler til ønsket om at udfase fossil opvarmning, peger pilen klart i én retning. Spørgsmålet er ikke længere, om varmepumpen kan betale sig, men hvor hurtigt man kommer i gang.
