Morten Lyhne Petersen
Den kinesiske stat tager regningen for et landsdækkende AI-datacenternetværk, hvor mindst 80 procent skal være kinesisk teknologi.
Beijing er klar med en femårsplan på cirka 2 billioner yuan, svarende til omkring 2.000 milliarder kroner, til at bygge sammenkoblede AI-datacentre i hele Kina. Nyheden, som Bloomberg bragte tirsdag den 9. juni 2026, markerer en af de største statsfinansierede infrastruktursatsninger i AI-kapløbet til dato.
Selve byggeriet skal drives af statsejede teleselskaber, og kravene til leverandører er skarpe. Mindst 80 procent af hardware og software, inklusive AI-chips, skal komme fra kinesiske producenter som Huawei. Det reducerer i praksis pladsen til Nvidia og AMD, hvis mest avancerede chips i forvejen er ramt af amerikanske eksportrestriktioner.
Stat mod privatkapital
Planen er en del af Kinas såkaldte “Seks Netværk”-program og den seneste femårsplan, der løber frem til 2030 og prioriterer datainfrastruktur. Det er Den Nationale Udviklings- og Reformkommission (NDRC), der står i spidsen for arbejdet, mens China Mobile og China Telecom forventes at drive selve faciliteterne.
Til sammenligning sker den amerikanske oprustning fortsat på private hænder. Stargate-projektet, som OpenAI, SoftBank, Oracle og investeringsselskabet MGX præsenterede sammen med præsident Donald Trump i januar 2025, vil investere op til 500 milliarder dollar over fire år i AI-infrastruktur i USA. Det er kapital fra erhvervslivet, ikke statskassen, og selskaberne bag har selv ansvaret for at finde pengene.
Forskellen er ikke kun størrelsen, men hvem der bærer risikoen. Når Beijing finansierer datacentrene direkte, kan staten styre, hvem der får adgang til regnekraften, og hvilke chips der bliver brugt. Når Stargate bygger i Texas eller Ohio, er det aktionærer og långivere, der skal være tilfredse med afkastet.
Europa halter bagefter
EU har i mellemtiden samlet sit eget svar i en pakke kaldet “AI Continent Action Plan”. Planen, som Europa-Kommissionen præsenterede i april 2025, skal mobilisere op mod 200 milliarder euro til AI-udvikling, herunder 20 milliarder euro til at finansiere op til fem såkaldte AI-gigafabrikker med massiv regnekraft.
Frankrig har taget førertrøjen blandt EU-landene. Præsident Emmanuel Macron annoncerede forud for AI-topmødet i Paris i februar 2025 private investeringer for 109 milliarder euro i fransk AI, en pulje finansieret af blandt andre De Forenede Arabiske Emirater, amerikanske kapitalfonde og franske selskaber. Macron beskrev selv beløbet som “præcis det franske svar på Stargate”.
Danmark har endnu ikke meldt nogen sammenlignelig pakke ud, og spørgsmålet om europæisk teknologisk suverænitet er rykket højere op på dagsordenen, efterhånden som både Washington og Beijing låser deres egne leverandørkæder fast.
Hvad det betyder for almindelige brugere
Når de to største økonomier i verden bygger hver deres adskilte AI-infrastruktur, øger det risikoen for, at de tjenester, vi bruger til daglig, splittes op i en vestlig og en kinesisk version. Kinesiske AI-modeller bliver trænet på kinesiske chips i kinesiske datacentre, mens ChatGPT, Gemini og Claude kører på amerikansk hardware på amerikansk jord.
For europæiske brugere, herunder danske, kan udfaldet blive et valg mellem en amerikansk eller en kinesisk teknologisk pakkeløsning, medmindre EU’s egne datacentre kommer ud over rampen i tide.
