Morten Lyhne Petersen
Folketinget ventes inden sommer at give alle danskere ophavsret til eget ansigt og egen stemme.
Lovforslaget bygger på en bred politisk aftale fra 26. juni 2025 og gør det ulovligt at dele AI-genererede efterligninger af en persons udseende, stemme eller bevægelser uden samtykke. Aftalen samler regeringen og syv øvrige partier og blev præsenteret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
“Jeg er enormt stolt af, at vi nu sender det utvetydige signal til alle borgere om, at man har ret til egen krop, egen stemme,” sagde Engel-Schmidt, da aftalen blev indgået.
Danmark bliver dermed blandt de første lande i verden, der griber ind mod deepfakes via ophavsretten frem for via en separat personrets-lov.
To nye paragraffer i ophavsretsloven
Ændringen indfører to nye bestemmelser. En generel beskyttelse i en ny § 73a giver alle fysiske personer eneret over digitale efterligninger af deres ansigt, krop og stemme. En specifik § 65a styrker udøvende kunstneres beskyttelse mod digitale kopier af deres optræden.
Beskyttelsen gælder i 50 år efter personens død, så afdøde kunstneres stemmer og ansigter ikke frit kan genskabes af AI-modeller.
Forbuddet rammer offentliggørelse, ikke selve fremstillingen. Det er altså delingen af en uautoriseret deepfake, der bliver ulovlig.
Parodi og satire er stadig tilladt
Loven skal ikke ramme politisk humor eller kulturel kommentar. Undtagelserne dækker karikatur, satire, parodi, pastiche samt magt- og samfundskritik. Grænsen går ved indhold, der spreder misinformation med risiko for alvorlig skade, oplyser advokatfirmaet Plesner i sin gennemgang af forslaget.
Lars Christian Lilleholt fra Venstre pegede ved aftalens indgåelse på, hvor lavt teknologien har sænket adgangsbarrieren. “Med AI-værktøjer kan man med få klik udgive sig for at være en kendt journalist, politiker, musiker,” sagde han.
Sådan kan loven håndhæves
Krænkelser behandles efter ophavsretslovens almindelige regler. Det betyder, at en person, hvis ansigt eller stemme er blevet misbrugt, kan kræve forbud, fjernelse og erstatning gennem domstolene. Selve håndhævelsen sker civilretligt og kræver, at den krænkede selv tager initiativ.
Domstolene kan pålægge fjernelse af materialet det sted, hvor det er gjort tilgængeligt. Det åbner i praksis for, at også sociale medier kan tvinges til at slette en deepfake.
Loven supplerer EU’s AI Act, som fra august 2026 kræver, at alt AI-genereret indhold mærkes maskinlæsbart. Mærkning fritager dog ikke for samtykke. De to regelsæt skal opfyldes hver for sig, påpeger Global Law Experts.
Hvad gør du, hvis du finder en deepfake af dig selv
Når loven træder i kraft, kan du som privatperson kontakte platformen direkte og kræve materialet fjernet med henvisning til den nye § 73a. Sker det ikke, kan sagen indbringes for domstolene med krav om både fjernelse og erstatning.
Forslaget er notificeret til Europa-Kommissionen efter TRIS-proceduren 31. oktober 2025, og selve afstemningen ventes i første halvår af 2026. Loven forventes at træde i kraft 1. juli 2026.
