Morten Lyhne Petersen
Næsten alle nyere køleskabe har en vacation mode, men måling viser besparelsen sjældent overstiger få kroner.
Når danskerne pakker bilen til sommerferien i juli, fortsætter køleskabet derhjemme med at køle ned til en næsten tom skuffe. Et lille tryk på en knap mange aldrig har lagt mærke til, kan ifølge producenterne dæmpe forbruget mærkbart. Men en større test har sat tal på, hvor lidt der reelt er at hente.
Funktionen hedder enten “vacation mode” eller “holiday mode” alt efter mærke, og den findes på de fleste modeller fra de seneste 10-15 år. Princippet er det samme: køleafdelingen lukkes praktisk talt ned, mens fryseren kører videre. Hos Bosch skifter køleafdelingen automatisk til 14 grader, hos Siemens og Samsung op til omkring 15 grader, mens fryseren fastholdes ved minus 18.
Producenterne understreger samstemmende, at man ikke må opbevare mad i køleafdelingen, mens funktionen er slået til. Samsung anbefaler kun at bruge den ved fravær på “mere end tre uger”, fordi 15 grader ikke er en sikker opbevaringstemperatur.
Sådan finder du knappen
Ikonet er sjældent en knap mærket “ferie” på dansk. På Samsung-modeller er det typisk en lille parasol på betjeningspanelet. Hos andre producenter optræder funktionen som et fly, en kuffert eller et palmetræ, og på flere modeller er den gemt bag en menutast, der skal holdes nede i tre sekunder.
Hos Siemens skal man trykke på en knap mærket “vacation”, hvorefter et særligt symbol viser sig i displayet, oplyser producenten i brugsanvisningen til KA-serien. Isproduktion og automatisk vandfylder slukkes samtidig. Bosch lyser knappen op, mens temperatur-visningen tømmes, så man kan se at apparatet er i ferie-tilstand.
Hvor meget sparer man reelt
Den britiske forbrugerorganisation Which? gennemførte i juli 2024 en kontrolleret måling af 10 forskellige køle-fryseskabe, hvor strømforbruget i normal drift blev sammenlignet med forbruget i holiday mode. Testen blev kørt i to klimakamre på henholdsvis 23 og 35 grader for at simulere både et almindeligt og et meget varmt køkken.
Resultatet var nedslående for funktionens omdømme. Den gennemsnitlige besparelse lå under 37 pence i det tempererede køkken og 43 pence i det varme, målt over fire uger. Den højeste besparelse, et enkelt apparat opnåede, var kun ét pund. Flere modeller brugte faktisk mere strøm i holiday mode end i normal drift, op til 65 pence ekstra over de fire uger.
Omregnet til danske forhold svarer det til en besparelse på under ti kroner for en typisk sommerferie, og i nogle tilfælde et lille merforbrug.
Sat ind i den danske elregning
Et moderne køleskab i den gode ende af energimærkningen bruger typisk mellem 150 og 250 kWh om året, og samlet står køl og frys for cirka 12 procent af danske husstandes elforbrug. En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn ligger på omkring 4.500 kWh om året, ifølge Bolius med tal fra Energistyrelsen.
Selv hvis ferie-funktionen halverede køleskabets forbrug i de uger, man er væk, ville besparelsen på en typisk to-ugers sommerferie ligge på få kWh, hvilket stemmer overens med Which?-resultatet.
Til gengæld er der praktiske ulemper. Køleskabet skal tømmes helt for letfordærvelig mad, hvilket for de fleste danskere betyder ekstra planlægning de sidste dage før afrejse. Apparatet skal også bruge tid på at køle ned igen, når man kommer hjem, før det er klar til en ny indkøbstur. Which? pegede desuden på risikoen for skimmelsvamp i en stillestående køleafdeling ved 15 grader.
Hvornår giver det mening
For langtidsrejsende, hytteejere og folk der lukker boligen i flere måneder, kan funktionen være praktisk, blandt andet for at undgå dårlig lugt og svamp i et helt afbrudt køleskab. For den klassiske sommerferie er der mere at hente ved at slukke standby-forbrugende elektronik og tage opladere ud af stikkontakten end ved at jagte parasol-ikonet på køleskabet.
