Mikkel Christensen
Medicinstuderende og yngre læger advarer om, at sundhedsråd på nettet kan være ved at ændre forholdet mellem patienter og sundhedsprofessionelle.
Medicinstuderende og yngre læger advarer om, at sundhedsråd på nettet kan være ved at ændre forholdet mellem patienter og sundhedsprofessionelle.
Ifølge Medscape bidrager den stigende brug af Google-søgninger, AI-chatbots og influencere på sociale medier til voksende angst, forvirring og mistillid omkring medicinsk behandling.
Søger før lægebesøg
Artiklen, som er skrevet af medicinstuderende i samarbejde med IFMSA-Spain og Univadis Spain, argumenterer for, at patienter i stigende grad møder op til konsultationer overbevist om, at de allerede kender deres diagnose.
Nogle tror angiveligt, at de lider af alvorlige sygdomme efter at have læst symptomer online, selv når den egentlige tilstand er relativt mild.
Forfatterne siger, at tendensen først opstod med “Dr. Google”, før den udviklede sig til brugen af AI-værktøjer som ChatGPT og sundhedsindhold fra skabere på platforme som Instagram og TikTok.
Selvom adgangen til information er steget markant, mener de ikke nødvendigvis, at den reelle sundhedsforståelse er blevet bedre.
Algoritmer mod medicin
De studerende advarer om, at medicin bygger på klinisk vurdering snarere end isolerede symptomer eller mønstergenkendelse fra internettet.
De argumenterer for, at AI-systemer ikke fuldt ud kan tage højde for faktorer som sygehistorik, fysiske undersøgelser eller patientens sociale og økonomiske baggrund.
Ifølge artiklen er moderne medicin i stigende grad baseret på meget individualiserede behandlingsmetoder frem for generelle anbefalinger.
Forfatterne siger, at algoritmestyrede råd risikerer at skubbe sundhedsvæsenet mod en “one-size-fits-all”-model.
Risiko ved sociale medier
Artiklen kritiserer også viralt sundhedsindhold, som lover hurtige løsninger på problemer som akne, vægttab eller hormonelle lidelser.
Forfatterne peger specifikt på online diskussioner om polycystisk ovariesyndrom, som nu nogle steder omtales som PMOS.
De advarer om, at “succeshistorier” på sociale medier ofte udelader vigtig medicinsk kontekst eller regulerede behandlinger, der bruges sammen med kosttilskud.
Ifølge artiklen bliver selvdiagnosticering og selvmedicinering uden opsyn stadig mere almindeligt.
Problem med tillid
Trods bekymringerne siger forfatterne, at patienter, som søger information online, som regel er drevet af frygt og usikkerhed frem for uansvarlighed.
De mener, at sundhedsprofessionelle bør guide patienter mod pålidelige kilder i stedet for blankt at afvise deres bekymringer.
“Det medicinske møde handler om langt mere end en diagnose; det indebærer empati, forståelse for patientens situation og en helhedsorienteret tilgang,” står der i artiklen.
Forfatterne konkluderer, at teknologi bør støtte sundhedsprofessionelle frem for at erstatte relationen mellem læge og patient, som bygger på tillid og videnskabelig evidens.
Kilder: Medscape, IFMSA-Spain, Univadis Spain
