Trend DK
Forside Mobil Siger endeligt farvel: Samsung fjerner model fra deres planer

Siger endeligt farvel: Samsung fjerner model fra deres planer

Samsung,store
Mareks Perkons / Shutterstock.com

Samsung har besluttet at sige endeligt farvel til en af deres Galaxy-enheder.

Lige nu læser andre

Den planlagte Galaxy S26 Edge kommer alligevel ikke på markedet. I stedet satser Samsung på en Plus-model, skriver Chip

Samsung har valgt ganske sent i udviklingsfasen at droppe Galaxy S26 Edge. Ifølge mediet The Elec hænger det sammen med de svage salgstal for den tidligere model. I stedet for en særligt slank model vælger Samsung igen at fokusere på en Plus-variant.

Læner sig op ad forgængeren

I forbindelse med den kommende Galaxy S26-serie bliver der desuden udviklet en Plus-model med den interne betegnelse M Plus. Den supplerer ifølge The Elec de allerede igangværende projekter M1 for basismodellen og M3 for Ultra-modellen.

Ifølge det indiske medie Business Standard vil Galaxy S26 Plus formentlig få de samme specifikationer som S25 Plus, herunder et 6,66″ AMOLED-display med 120 Hz.

Batteriet kan blive en smule større, og kan komme til at have en kapacitet på 4.900 mAh. Samsung forventes – afhængigt af regionen .- at anvende Snapdragon 8 Elite Gen 5 eller Exynos 2600.

Læs også

Flere modeller på vej

I øjeblikket planlægger Samsung at producere 3,6 millioner enheder af Ultra-modellen, 700.000 standardmodeller og 600.000 Plus-modeller. Disse tal skal justeres i februar, hvor produktionen af standard- og Plus-varianterne kan blive øget, mens produktionen af Ultra-modellen eventuelt reduceres.

Præsentationen af Galaxy S26-serien er foreløbigt sat til den 25. februar, men Samsung har dog endnu ikke meldt nogen officiel dato ud. Det vil sige, at det sagtens kan ende med at være før eller efter denne dato.

Hvad der også er interessant er, at tegnene peger på, at den kommende Galaxy S26-serie bliver lanceret med uændrede priser på de vigtigste markeder for den sydkoreanske producent.

Ads by MGDK