For mange unge er gaming en fast del af hverdagen. Det er socialt, underholdende og let tilgængeligt.
Lige nu læser andre
For mange unge er gaming en fast del af hverdagen. Det er socialt, underholdende og let tilgængeligt. Men et nyt studie viser, at der kan være en grænse, hvor spillet begynder at koste på helbredet.
Ifølge forskerne er det ikke gaming i sig selv, der er problemet. Det er mængden. Og især ét niveau skiller sig markant ud.
Grænsen ser ud til at ligge ved 10 timer
Studiet, som bygger på data fra unge voksne, viser, at personer der spiller mere end 10 timer om ugen, har markant dårligere sundhedsvaner end dem, der spiller mindre. Under den grænse er forskellene små. Over den bliver de tydelige.
De mest aktive spillere rapporterer både dårligere kost, mere uregelmæssig søvn og højere kropsvægt. Det peger på, at tiden foran skærmen begynder at fortrænge andre vigtige vaner.
Ikke spillet – men mønstrene
Forskerne understreger, at gaming i moderate mængder ikke nødvendigvis er skadeligt. Problemet opstår, når lange spilsessioner bliver normen, ofte sent om aftenen og kombineret med stillesiddende adfærd og hurtige snacks.
Læs også
Det er altså livsstilen omkring gamingen, der ser ud til at gøre forskellen – ikke selve spillene.
Søvn er et gennemgående problem
Et af de mest markante fund handler om søvn. Generelt rapporterede mange unge dårlig søvnkvalitet, men problemerne var størst blandt dem, der spillede mest. Sent spil og skærmtid tæt på sengetid kan forstyrre døgnrytmen og gøre det sværere at falde i søvn.
Over tid kan det påvirke både energiniveau, koncentration og generel trivsel.
Et vink med en vognstang
Studiet peger ikke fingre ad gamere, men sender et klart signal om balance. Når spillet fylder for meget, kan det gå ud over sundheden – også selvom det ikke føles sådan i hverdagen.
For mange kan et simpelt overblik over ugentligt tidsforbrug være første skridt mod bedre vaner.
Læs også
kilder: Bernama