Der er en chance for, at Apple ikke sender en iPhone 18 på markedet i år.
Lige nu læser andre
Selvom Apple senere i år som vanligt vil lancere nye iPhones, tyder meget på, at der ikke bliver tale om en iPhone 18 i den klassiske udgave.
Flere rygter peger nemlig på, at Apple først planlægger at udgive iPhone 18 i foråret 2027. Det skriver det hollandske medie Bright.
Hvis disse oplysninger holder stik, vil det være første gang, at Apple går et helt kalenderår uden at præsentere en ny standardmodel i iPhone-serien.
Det vil markere et tydeligt brud med den faste stime for lanceringer, som virksomheden har fulgt i mange år, hvor nye iPhones typisk er blevet præsenteret hvert efterår.
Det betyder dog ikke, at der kommer til at mangle nye iPhone-modeller i 2026. Ifølge rygterne ko,mmer Apple stadig til at have flere store lanceringer klar senere på året, herunder iPhone 18 Pro, iPhone 18 Pro Max og ikke mindst den længe ventede foldbare iPhone.
Læs også
Disse modeller forventes at henvende sig til premium-segmentet og tilbyde de nyeste teknologier og designændringer.
I foråret 2027 skulle Apple så lancere den almindelige iPhone 18 sammen med en ny iPhone Air og muligvis også en iPhone 18e. På den måde kan de fordele sine produktlanceringer mere jævnt over året i stedet for at samle for mange nye modeller på samme tidspunkt.
Baggrunden for denne strategi kan være, at Apples iPhone-portefølje efterhånden er blevet meget bred. Med introduktionen af iPhone Air sidste år og udsigten til en foldbar iPhone har Apple flere forskellige smartphone-typer end nogensinde før.
Ved at sprede lanceringerne kan Apple undgå, at modellerne konkurrerer for meget med hinanden, samtidig med at der skabes bedre overblik for forbrugerne.
Derudover kan en mere opdelt lanceringsplan give Apple større fleksibilitet i forhold til produktionen. Mindre pres på forsyningskæden og bedre mulighed for at optimere produktionen kan være afgørende, især når der arbejdes med nye og mere avancerede enheder.