Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Én beslutning ændrede alt for Darth Maul. Fejlen kom til at forme hans skæbne.
Da Star Wars-prequeltrilogien første gang ramte biograferne, var modtagelsen blandet.
Én figur skilte sig dog hurtigt ud. Darth Mauls markante design og brutale tilstedeværelse satte et varigt aftryk, selv efter hans tidlige exit.
Med tiden gav udvidede fortællinger Sith-lorden langt mere dybde.
Men hans nederlag, både på film og i animation, peger på en tilbagevendende svaghed, som i sidste ende kom til at definere hans skæbne.
En for tidlig sejr
Darth Mauls duel med Obi-Wan Kenobi i The Phantom Menace ser ved første øjekast ud til at ende afgørende.
Sithen overvinder den unge jedi, drevet af fart, aggression og selvtillid opbygget gennem intens træning.
Flere forklaringer er blevet fremført for Kenobis endelige sejr. Hans kampstil, den følelsesmæssige drivkraft efter Qui-Gon Jinns død og Mauls relative uerfarenhed spiller alle en rolle.
Den afgørende faktor er dog Mauls arrogance. Efter at have slået Kenobi ned i en reaktorskakt og afvæbnet ham, slapper Maul synligt af, overbevist om at kampen er slut.
I stedet for at slå til med det samme leger han med sin modstander. Pausen giver Kenobi mulighed for at handle og forvandler et tabt opgør til en pludselig vending, der koster Maul alt.
Historien gentager sig
Mauls overlevelse og tilbagevenden i Star Wars: The Clone Wars burde have markeret et vendepunkt.
Med års smerte, raseri og refleksion bag sig havde Sithen al mulig grund til at ændre sig.
Alligevel følger hans konfrontation med Ahsoka Tano i seriens sidste sæson et velkendt mønster.
På trods af at være den mest rutinerede kæmper undlader Maul endnu engang at levere det afgørende slag.
Han afvæbner Ahsoka og presser hende op i et hjørne, men tøver. I stedet for at afslutte duellen forsøger han at få hende over på sin side, en afledning, der vender momentum.
Da hun afviser ham, angriber Maul hensynsløst. Åbningen er alt, hvad Ahsoka behøver, og Sithen bliver fanget i stedet for sejrrig.
En spejlet fejl
Begge nederlag hviler på den samme fejlvurdering. Maul antager, at en ubevæbnet modstander ikke udgør en trussel, en fejl født af overmod.
Ironisk nok falder han for en taktik, der minder om den, han selv brugte mod Kenobi år tidligere. Den aggressive fremrykning efterlader ham sårbar over for Kraften.
Disse øjeblikke antyder, at Mauls største fjende ikke var de jedier, han kæmpede imod, men hans manglende evne til at dæmpe sin egen sikkerhed.
Kilder: Screenrant
