AI sælges som grøn teknologi – men bag hver chatbot gemmer sig serverparker, der sluger strøm og vand som hele byer.
Lige nu læser andre
1. Den grønne illusion begynder at krakelere

Kunstig intelligens bliver solgt som en digital revolution – men den kræver en fysisk infrastruktur, der sluger energi i uhørt skala. Datacentre vokser hurtigere end elnettet kan følge med, og regningen bliver global.
2. Maskinernes skjulte energihunger

Bag hver chatbot og billedgenerator står tusinder af servere, der kører døgnet rundt. Et enkelt AI‑spørgsmål kan bruge lige så meget strøm som at tænde en pære i et døgn. Mængden af elektricitet vokser eksponentielt med hvert nyt sprogmodel‑spring.
3. Vandet fordamper i stilhed

For at køle serverne bruger datacentrene enorme mængder ferskvand. I tørkeramte områder som Arizona og Spanien forsvinder millioner af liter dagligt til at holde AI kold. Klimatiltag bliver et paradoks, når vandet fordamper for teknologien.
4. Danmark og Norden som dataparadis

Nordisk strøm er billig og stabil, og derfor flytter techgiganterne mod nord. Microsoft, Google og Meta bygger anlæg, der kræver mere energi end hele provinsbyer. Samtidig presses elnettet og priserne for almindelige forbrugere.
5. Grøn strøm, sort samvittighed

Selv når datacentrene drives af vind og sol, belaster de infrastrukturen massivt. Strømmen skal hentes, lagres og transporteres – og ofte må fossile kraftværker træde til, når vinden stilner. Det grønne bliver afhængigt af det sorte.
6. Politisk tavshed og teknologisk pres

Læs også
Regeringer konkurrerer om at tiltrække datacentre som symbol på fremskridt. Men få tør tale om CO₂‑aftrykket. Regulering halter, og ingen kan forklare, hvordan “grøn AI” egentlig skal måles.
7. Kampen om strømmen er kun begyndt

I takt med at AI‑tjenester eksploderer, stiger presset på elnet og vandforsyning. Flere eksperter advarer om, at energisystemet risikerer kollaps, hvis udbygningen fortsætter uden plan.
8. Den digitale fremtid skal tælle ærligt

AI kan forandre verden, men den kræver ærlighed om sit klimaaftryk. Uden gennemsigtighed bliver innovationen en ny form for forurening – usynlig, men global i konsekvens.