Har du en Samsung-telefon, så læs lige med her.
Lige nu læser andre
Samsung har lagt i kakkelovnen til en softwareopdatering, der kan ramme nyere Galaxy-enheder langt tidligere end forventet.
En ny version af firmaets firmware er nemlig spottet på Samsungs egne servere, og den bærer koden, der normalt signalerer en færdig og stabil udgave.
Ikke en betaversion.
Det tyder på, at Android 16 er klar til at rulle ud til Galaxy S25-serien allerede i løbet af sommeren. Det skriver SamMobile.
Læs også
One UI 8: Smartere, men ikke overfyldt
Samsung benytter Android 16 som fundament for sit eget One UI 8-design, og denne gang handler det ikke om at bombardere brugerne med nyheder.
I stedet får vi en mere raffineret oplevelse, hvor eksisterende funktioner bliver skarpere og mere intuitive.
Blandt de nye tilføjelser er:
- Et adaptivt urdesign på låseskærmen, der matcher baggrunden
- Personlige wallpaper-forslag fra din egen billedsamling
- Live-undertekster under opkald – en funktion, der især vil gavne hørehæmmede og folk i støjende omgivelser
Kan blive lanceret sammen med nye foldables
Rygterne går på, at Android 16 og One UI 8 bliver lanceret samtidigt med Galaxy Z Fold 7 og Flip 7 den 9. juli under det næste Unpacked-event.
Hvis det holder stik, kan Galaxy S25-ejere være blandt de første, der modtager opdateringen muligvis allerede i juli.
Flere Samsung-enheder får glæde af det
Galaxy S25-brugere må dog dele glæden.
Også tidligere generationer som Galaxy S24, S23 og flere midrange-modeller står til at modtage Android 16 i den kommende tid, og det går formentlig hurtigere end ved sidste opdateringsrunde.
Kort sagt: Hvis du har en nyere Samsung-telefon, kan du godt begynde at glæde dig.