Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Svindlerne bliver klogere – her er 10 metoder, du bør kende, før det er for sent.
Svindlere bliver mere udspekulerede for hver dag der går. De udnytter teknologi, psykologi og tillid på måder, der kan få selv erfarne mennesker til at falde i. Og ofte er det ikke længere de klassiske fupmails, man skal være mest opmærksom på.
Her er 10 af de nyeste og farligste svindelmetoder i omløb – og hvordan du gennemskuer dem, før det er for sent.
Falske opkald fra “banken”
Svindlere ringer og udgiver sig for at være fra din bank. De lyder troværdige, og telefonnummeret kan endda ligne bankens. De beder dig “bekræfte” overførsler eller installere sikkerhedssoftware. Banken vil aldrig bede dig gøre dette – læg på og ring selv op.
SMS’er med sporing af pakker
Du får en sms med link til en pakke, du ikke har bestilt. Klikker du på linket, ender du på en falsk side, hvor du lokkes til at indtaste oplysninger eller downloade malware. Tjek altid med den officielle udbyder, og slet ukendte beskeder.
Falske jobtilbud med “forudbetaling”
Nye fupnumre tilbyder dig hjemmejob med god betaling. Du skal blot betale et mindre beløb for at komme i gang. Det er en klassisk fælde – øjeblikket du betaler, forsvinder de.
Sociale medier med falske konkurrencer
Profiler udgiver sig for at være kendte virksomheder og tilbyder konkurrencer med flotte præmier. Du skal blot “bekræfte” dine oplysninger eller klikke på et link. Alt er falsk – og målet er at stjæle dine data.
QR-koder i det offentlige rum
Svindlere sætter egne QR-koder op på parkeringsautomater, plakater eller caféborde. Scanner du dem, sendes du til falske betalings- eller login-sider. Brug din sunde fornuft – og vær skeptisk over for tilfældige QR-koder.
Falske beskeder fra “Skat” eller “NemID”
Du får en besked om restskat eller sikkerhedsopdatering, og det haster. Svindlere udnytter frygt og tidspres, og du føres til en side, der ligner den ægte. Brug kun de officielle apps eller log direkte ind på skat.dk og MitID.
Deepfake-videoer af kendte
Nye svindelmetoder bruger deepfake-teknologi til at vise kendte personer, der anbefaler investeringer eller produkter. Videoerne ser ægte ud, men er 100 % fup. Stol aldrig på video alene – tjek altid kilden.
Fupopkald fra “politi” eller “interpol”
Du får et opkald om, at dit CPR-nummer er misbrugt, og at du skal samarbejde for at undgå følger. Det lyder skræmmende og officielt. Men hverken politiet eller Interpol ringer på den måde. Læg på og kontakt politiet direkte.
Onlinebutikker der forsvinder efter betaling
Du finder et godt tilbud i en onlinebutik, betaler – og hører aldrig mere. Websitet ser troværdigt ud, men er bygget til fup. Tjek anmeldelser, domænenavn og kontaktoplysninger, før du handler.
Svindel via Bluetooth og offentligt wi-fi
Nogle svindlere udnytter usikre netværk og åben Bluetooth til at stjæle data fra din telefon. Slå Bluetooth fra, når du ikke bruger det, og undgå at logge på ukendte netværk uden VPN.
