Morten Lyhne Petersen
En automatisk stemme, et tastetryk og en falsk rådgiver er nok til at åbne adgangen til MitID.
Mønstret er det samme hver gang. Telefonen ringer fra et tilsyneladende dansk nummer, en mekanisk stemme advarer om en mistænkelig overførsel på MobilePay og beder modtageren trykke 1 for at tale med en rådgiver. Den, der trykker, bliver stillet om til en falsk medarbejder, der hurtigt arbejder sig hen mod MitID og bankkonto.
Metoden har spredt sig i takt med at flere svindelnetværk bruger automatiske opkaldssystemer og forfalskede afsendernumre. Nordjyllands Politi modtager mellem 20 og 30 anmeldelser om dagen om svindelopkald, fortrinsvis sager hvor opkalderen udgiver sig for at være fra banker eller betalingstjenester.
MobilePay har 4,74 millioner aktive brugere i Danmark og afvikler 1,65 millioner overførsler i døgnet, oplyser selskabet i sin årsopgørelse for 2025. Det gør tjenesten til en oplagt målskive, fordi næsten enhver dansker, der får et opkald om “mistænkelig aktivitet på MobilePay”, har en konto at frygte for.
Sådan er opkaldet bygget op
Svindelopkaldet følger en koreografi. Først en automatisk stemme, der skaber følelsen af en akut beskedrespons fra et stort selskab. Dernæst et tastetryk, der virker harmløst, men flytter samtalen videre til et menneske. Til sidst en rolig “rådgiver”, der bruger fornavn og hverdagsdetaljer for at virke troværdig.
Vipps MobilePay advarer på sin officielle hjælpeside om, at svindlere ofte udgiver sig for at være fra politiet, banken eller MobilePay selv, og at nogle er så dygtige til at forfalske opkalds-id, at det viste navn ligner det ægte. Selskabet anbefaler at lægge på og selv ringe op til den officielle support, hvis der er den mindste tvivl.
Forfalskningen kaldes spoofing. It-sikkerhedsspecialist Ulrik Holm Nielsen forklarer, at metoden er triviel at sætte op: man køber adgang på en udenlandsk tjeneste og indtaster det nummer, opkaldet skal vises fra. Kombineret med kunstigt genererede danske stemmer giver det svindlerne et professionelt førsteindtryk på få sekunder.
MitID er målet, ikke selve appen
Det mekaniske opkald handler sjældent om MobilePay alene. Når den falske rådgiver er i røret, drejer samtalen sig hurtigt mod MitID og engangskoder. Lykkes det at få ofret til at godkende et login eller læse en kode op, har svindleren reelt overtaget identiteten og kan tømme konti eller optage lån i ofrets navn.
Faglig Senior har dokumenteret en parallel kampagne, hvor falske beskeder bad MobilePay-brugere “verificere” deres konto med MitID for at opfylde nye PSD2-krav. Mere end 1.000 personer havde anmeldt blot ét af de involverede telefonnumre på tjenesten 180.dk, da sagen blev kortlagt i januar 2026.
Center mod Økonomisk IT-Svindel understreger på sin vejledning om vishing, at hverken myndigheder, banker eller MobilePay nogensinde uopfordret beder om MitID-oplysninger over telefonen. Bliver man bedt om det i et opkald, er det per definition svindel.
Det koster danskerne hundredvis af millioner
Den underliggende økonomi er allerede betydelig. Nationalbanken opgjorde det samlede tab på digital betalingssvindel i Danmark til omkring 627 millioner kroner i 2023, heraf cirka 333 millioner kroner alene på overførselssvindel, hvor ofret narres til selv at sende pengene.
I samme befolkningsundersøgelse svarede 18 procent, at de mindst én gang inden for året havde modtaget et opkald eller en besked fra en svindler. Cirka 1 procent blev reelt narret til at overføre penge efter et svindelopkald, hvilket på landsplan svarer til omkring 47.000 voksne danskere.
Tre tegn afslører næsten altid opkaldet: en mekanisk stemme, der beder om at trykke en tast, et pres om at handle med det samme, og en anmodning om MitID eller engangskoder. Optræder bare ét af dem, er det rigtige svar at lægge på og ringe til banken eller MobilePay-supporten på det nummer, der står i appen.
