Sebastian Juul
Klassikeren fra oliefyrets tid virker imod dig, når varmepumpen skal levere varmen.
Rådet om at skrue ned om natten og spare på varmen har hængt ved i årtier. Med en varmepumpe i huset er det sjældent en god idé, og på vinterens koldeste morgener kan det ende med at koste ekstra på elregningen i stedet.
Det er kernen i en gennemgang fra Norsk Varmepumpeforening, hvor foreningens informationsansvarlige Einar Gulbrandsen fraråder nattesænkning på luft-til-luft-varmepumper. Pumpen skal arbejde markant hårdere om morgenen for at få temperaturen op igen, og den ekstra strøm æder ofte den lille nattebesparelse op. Foreningen anbefaler i stedet, at pumpen får lov at køre jævnt hele døgnet.
Samme anbefaling kommer fra Jørn Stene, professor ved NTNU og seniorrådgiver hos ingeniørvirksomheden COWI. Han peger på, at et ældre hus særligt får en morgenspids, hvor pumpen trækker meget effekt, og det belaster samtidig elnettet.
Fysikken bag den dyre vane
En varmepumpe leverer typisk flere kilowatt-timer varme pr. kilowatt-time strøm, den bruger. Derfor virker den gamle tommelfingerregel om “1 grad ned giver 5 procent” dårligt: du sænker et forbrug, der i forvejen er billigt at producere, og betaler så oveni for en effektkrævende opvarmning morgenen efter.
Effektiviteten falder desuden, når pumpen skal presses op i tempo. På en frostmorgen tvinges den til at køre med højere fremløbstemperatur, mens udetemperaturen er på sit laveste, og det er præcis dér, en varmepumpes virkningsgrad er dårligst.
Er huset velisoleret, falder temperaturen alligevel kun 1-3 grader natten over, skriver Bolius i sin gennemgang af nattesænkning med varmepumpe. Bygningsingeniør og energikonsulent Morten Mathiasen anbefaler her, at man selv aflæser dagsforbruget nogle dage med og uden nattesænkning, før man beslutter sig, fordi husene reagerer så forskelligt.
Sådan får du regningen ned uden natspringet
Hold i stedet en jævn indetemperatur hele døgnet. Energistyrelsens rådgivningstjeneste SparEnergi anbefaler 18-20 grader i hjemmet og peger på, at hver grad, du sænker permanent, giver cirka fem procent på varmeregningen. Det er den varige nedjustering, der batter, ikke den daglige tur op og ned.
Har du timeafregning på strømmen, kan varmepumpen med fordel arbejde lidt hårdere, når prisen er lavest, typisk sen aften og nat. Så ligger huset med lidt overskud af varme, når morgentimernes dyre spotpriser rammer, og pumpen behøver ikke gå i gang for fuld skrue.
En anden indstilling på varmepumpen med stor betydning for elregningen er fremløbstemperaturen i vandbårne systemer. Jo lavere fremløb, jo bedre virkningsgrad, og her er der reelt strøm at spare.
Filtrene er den oversete tyv
Snavsede filtre er en af de hyppigste grunde til, at en varmepumpe pludselig bruger mere strøm end nødvendigt. Bolius anbefaler rensning et sted mellem hver anden uge og hver tredje måned, afhængigt af hvor meget pumpen kører, og om der er husdyr, brændeovn eller børn i huset.
Byggekonstruktør Tue Patursson fra Videncentret Bolius anbefaler samtidig et professionelt eftersyn hvert andet år. Det fanger små fejl på kølekreds og elektronik, før de udvikler sig til et tocifret procenttab i virkningsgrad.
Skal huset stå tomt i længere tid, er det bedre at sænke temperaturen gradvist over flere dage frem for i ét hop, så pumpen ikke skal levere en effektspids på hjemkomstdagen. Mange nyere modeller kan styres fra en app, så temperaturen løftes stille og roligt et par timer, inden man kommer hjem.
