Sebastian Juul
Tre ud af fire stikoplader dumpede, da Sikkerhedsstyrelsen sidst testede markedet, og fejlene rammer lige dér, hvor branden opstår.
De fleste danskere har en skuffe fuld af billige stikoplader og USB-adaptere fra alt fra Wish-pakker til rejseture. Problemet er, at en stor del af dem aldrig burde have været solgt i Danmark.
Da Sikkerhedsstyrelsen sidst gennemgik 40 stikoplader fra det danske marked, havde tre ud af fire alvorlige fejl. Team-lederen for kontrollen kaldte resultatet “skidt” og fortalte, at fejlene gik igen hver gang: manglende isolation, for små afstande mellem strømførende dele inde i selve laderen, og plast, der ikke bestod en brandtest.
Fem tegn du kan se med det blotte øje
Du skal ikke være elektriker for at frasortere de farligste ladere. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen kan langt de fleste spottes på et par sekunder, hvis du ved, hvad du kigger efter.
1) Intet CE-mærke, eller et sjusket ét. CE-mærket er producentens erklæring om, at laderen lever op til EU-kravene. Selvom mærket ikke er en garanti, er en oplader helt uden CE eller med sjusket, uklart mærke et tydeligt advarselstegn.
2) Ingen fabrikantadresse. En lovlig oplader skal have navn og adresse på producent eller importør. Er der kun et fantasi-navn og ingen adresse, kan ingen holdes ansvarlig, hvis den bryder i brand.
3) Mistænkeligt let vægt. En seriøs oplader har en transformer og skærmning inde i sig. Er den fjer-let, er der ofte sparet på netop de dele, der skal holde 230 volt væk fra din telefon.
4) Løse eller skæve stikben. Ben, der vrikker, sidder skævt eller virker uens i længden, er tegn på for lille afstand til strømførende dele. Det er præcis der, kortslutningerne opstår.
5) Ingen mærkning af watt og volt. Er der ingen læselig angivelse af input og output, ved du hverken hvad opladeren tåler, eller hvad den leverer. Det er samtidig en overtrædelse af reglerne.
EU-database viser løbende hvilke modeller der trækkes tilbage
Er du i tvivl om en konkret oplader, kan du selv slå den op i EU’s Safety Gate, der er myndighedernes fælles alarmsystem for farlige produkter. I 2024 blev 4.137 farlige produkter meldt ind, det højeste antal siden systemet startede i 2003, og elektriske apparater stod for 10 procent af alle sagerne.
Ladere, rejseadaptere og USB-strømforsyninger dukker op i databasen hver eneste uge, ofte med risikoen angivet som brand eller elektrisk stød.
Vanen ved sengen er den værste
Selv en godkendt oplader kan blive farlig, hvis den bruges forkert. Halvdelen af danskerne bruger uoriginale opladere, og 47 procent har fortsat brugt en oplader, selvom den var beskadiget, viser en undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen fra november 2024. Blandt de 18-34-årige lader 80 procent telefonen op i sengen.
Netop nat-opladning under dynen er det scenarie, myndighederne fremhæver som farligst. I en flosset eller defekt ledning kan der opstå en direkte kortslutning med gennembrænding af isolationen til følge, skriver Beredskabsstyrelsen, og ligger telefonen samtidig på et brændbart underlag, er der intet, der bremser flammerne.
Konkret råder Beredskabsstyrelsen til aldrig at lade op på seng eller sofa, at bruge en oplader beregnet til netop det produkt, den skal lade op, og at have en fungerende røgalarm i rummet, hvor opladningen sker. Er ledningen synligt beskadiget, skal både kabel og oplader kasseres, ikke gemmes i skuffen til næste rejse.
Mistænker du en oplader for at være farlig, kan du melde den til Sikkerhedsstyrelsen via produkter.dk. Er den allerede trukket tilbage, står den i Safety Gate-databasen med billede og modelnummer.
