Morten Lyhne Petersen
Dansk myndighed hæver trusselsniveauet for russiske statshackere og peger på strøm, vand og internet som mulige mål.
Styrelsen for Samfundssikkerhed meddelte den 30. juni 2026, at truslen fra destruktive cyberangreb udført af russiske statslige hackere er skærpet. Vurderingen slår fast, at Danmark risikerer forsøg på angreb, hvor målet er at ramme samfundskritiske funktioner hårdere end tidligere.
Det samlede trusselsniveau for destruktive cyberangreb fastholdes dog på “middel”. Den skærpede vurdering handler specifikt om den russiske statslige del af trusselsbilledet.
Strøm, vand og internet i skudlinjen
Styrelsens vicedirektør, Christine Engel Christensen, peger direkte på de systemer, der holder hverdagen kørende.
“Vi lever i alvorlige tider. Der er nogle, som ikke ønsker os det godt, og i værste fald går de efter at forstyrre vores samfunds kernefunktioner som forsyning af strøm, vand og internet,” siger hun i myndighedens vurdering.
Styrelsen skelner skarpt mellem statslige hackere og pro-russiske hacktivister. Statslige grupper har ifølge myndigheden kapacitet til at gennemføre koordinerede og målrettede angreb mod kritisk infrastruktur, mens hacktivister typisk står bag mindre forstyrrende overbelastningsangreb.
Polens elnet var tæt på et blackout
Den skærpede vurdering falder i kølvandet på en konkret hændelse i et andet NATO-land. Sidst i december 2025 blev kommunikationen mellem vedvarende energiinstallationer, herunder sol- og vindanlæg, i Polen ramt af et koordineret cyberangreb, oplyser The Record. Angrebet blev afværget, men var ifølge polske ministre “meget tæt på en blackout”.
Polens digitaliseringsminister, Krzysztof Gawkowski, konkluderede efter hændelsen, at “alt peger på russisk sabotage”. Officielt er angrebet ikke tilskrevet en specifik trusselsaktør.
Danmark har allerede mærket den russiske interesse på anden vis. Forsvarets Efterretningstjeneste udpegede den 18. december 2025 pro-russiske grupper som ansvarlige for et destruktivt angreb mod et dansk vandværk i 2024 samt overbelastningsangreb mod danske hjemmesider op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2025, oplyser fagmediet Infosecurity Magazine. Vandværksangrebet tilskrives gruppen Z-Pentest, mens DDoS-angrebene tilskrives NoName057(16).
Hvorfor Danmark, og hvad kan du gøre
Danmark er ifølge styrelsen særligt eksponeret på grund af sin NATO-medlemsstatus, sin militære og politiske støtte til Ukraine og sin geografiske placering ved Østersøen. Meldingen handler ikke om, at et angreb er nært forestående, men om at risikoen for alvorlige forstyrrelser er øget.
For den enkelte borger findes der ingen ny akut opskrift. Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer generelt husstande til at have et grundlæggende beredskab, så man kan klare sig selv i en periode uden strøm, vand og internet. Det handler blandt andet om at have vand, mad der ikke skal tilberedes, lys, radio og opladet mobilbatteri inden for rækkevidde.
Meldingen fra styrelsen er dermed ikke et akut nødsignal, men en påmindelse om at gennemgå sit eget beredskab, hvis strøm, vand eller internet pludselig skulle blive afbrudt.
