Jesper Bengtson
Nationalt Cyber Crime Center registrerede 1.367 anmeldelser af svindel-SMS’er alene i juni.
Det er det højeste antal politiet nogensinde har målt på én måned, og en stor del af beskederne udgiver sig for at komme fra ATP eller Udbetaling Danmark.
Til sammenligning kom der 445 anmeldelser i april og 394 i maj. I juni sidste år lå tallet på 187, oplyser politiets IT-kriminalitetsenhed. Antallet er altså mere end syvdoblet på et år.
“Juni er nu den måned, hvor vi har modtaget flest anmeldelser om falske sms-beskeder, siden vi begyndte at måle,” siger Kresten Munksgaard, afdelingsleder for forebyggelse, analyse og digital patruljering ved Nationalt Center for It-Kriminalitet.
Svindlerne jagter MitID og kontonummer
Bølgen af beskeder fra falske afsendere som “ATP” og “Udbetaling Danmark” bruger en teknik kaldet smishing, en sammentrækning af SMS og phishing. Formålet er at få modtageren til at klikke på et link og indtaste følsomme oplysninger på en falsk hjemmeside.
Svindlerne beder typisk om kontonumre, MitID-oplysninger eller CPR-numre, efter at have kontaktet borgerne via telefon, SMS eller e-mail. Rammer det plet, kan kriminelle logge ind i netbank eller overtage identiteten på ofret.
ATP understreger over for offentligheden, at ingen offentlig myndighed nogensinde beder om den slags via SMS eller mail, og at beskeder med links skal slettes med det samme uden at blive besvaret.
Sådan spotter du en fup-SMS
Politiet peger på flere gennemgående kendetegn ved svindelbeskederne. De skaber ofte tidspres, hvor modtageren opfordres til at handle hurtigt for at undgå at miste en udbetaling eller få en konto lukket. Afsendernavnet virker troværdigt, men det egentlige link peger på en ukendt adresse. Sproget kan indeholde sjuskede formuleringer, og beskeden beder om oplysninger, som ingen offentlig myndighed vil spørge om skriftligt.
Rådet fra politiet er enkelt: klik ikke.
“I stedet for at klikke på et link i en sms, så går man ind i sin browser og finder hovedhjemmesiden,” siger Kresten Munksgaard.
På den måde undgår man at ende på en kopiside, og de fleste større virksomheder og myndigheder skriver på deres egen forside, hvis der cirkulerer falske beskeder i deres navn.
Har du klikket, skal du reagere hurtigt
Er man kommet til at indtaste MitID eller kontooplysninger på en falsk side, gælder det om at handle med det samme. Skift straks kode, spær kortet gennem banken, og kontakt din bank for at få stoppet eventuelle overførsler. Anmeld sagen til politiet på 114.
Kresten Munksgaard påpeger samtidig, at det reelle omfang formentlig er endnu større end tallene viser, fordi mange danskere ikke anmelder en besked, de har ignoreret eller slettet. Politiet vurderer derfor, at rekorden i juni kun er toppen af isbjerget.
Kombinationen af falske afsendere som ATP og Udbetaling Danmark er særligt effektiv, fordi meddelelserne rammer et bredt publikum. Alle med NemKonto, pension eller offentlige ydelser er et potentielt mål, og det gør bølgen til en trussel mod stort set alle voksne danskere.
