Jesper Bengtson
Fra 31. juli får danske forbrugere fire helt nye rettigheder, når en telefon, vaskemaskine eller tv går i stykker.
Datoen er skæringsdag for EU’s såkaldte Right to Repair-direktiv, som senest fra den dag skal være omsat til dansk lov. Direktivet trådte i kraft i sommeren 2024, men medlemslandene fik to år til at få reglerne på plads. Fra 31. juli 2026 skal de gælde i alle EU-lande, oplyser Europa-Kommissionen.
De fleste danskere aner det ikke, men reglerne bryder med årtiers praksis, hvor et brud på fabriksgarantien i realiteten betød, at et produkt kunne være billigere at smide ud end at få repareret. Her er de fire konkrete ting, en producent ikke længere kan sige nej til.
1. Reparation til en rimelig pris
Er dit produkt omfattet af reglerne, skal producenten tilbyde at reparere det, også efter garantien er udløbet. Reparationen skal ske inden for en rimelig tid og til en rimelig pris, og producenten skal på et gratis tilgængeligt website oplyse vejledende priser på typiske reparationer.
Du skal stadig selv betale for reparationen, når garantien er udløbet, men prisen må ikke være urimeligt høj, forklarer det EU-finansierede europæiske forbrugercenter EVZ.
2. Reservedele og teknisk information til uafhængige værksteder
Producenten skal stille reservedele til rådighed til priser, der ikke afskrækker fra reparation. Uafhængige værksteder skal kunne købe originale eller ligeværdige dele uden at blive spærret ude, og de skal have adgang til de nødvendige tekniske vejledninger og værktøjer.
For dansk-etablerede reparatører betyder det ifølge brancheorganisationen ASWO, at producenter skal levere reservedele, teknisk information og værktøjer til rimelige priser i rimelig tid, både i og uden for garantiperioden. Hvor længe reservedele konkret skal være tilgængelige for den enkelte produktgruppe, afgøres i EU’s separate ecodesign-forordninger — for eksempel syv år efter salgsstop for smartphones og tablets.
3. Ingen software eller kontrakter, der blokerer tredjeparts reparation
En af de mest omdiskuterede paragraffer forbyder producenter at bruge kontrakter, hardware-låse eller softwaretricks, der forhindrer, at et produkt kan repareres uden om producentens eget netværk. Formuleringen fra Europa-Kommissionen er, at producenter ikke må anvende kontraktvilkår, hardware- eller softwareteknikker, der hindrer reparation af de omfattede varer.
Det rammer blandt andet den udbredte praksis, hvor en udskiftet skærm eller et batteri deaktiveres, hvis delen ikke er parret elektronisk med producentens egne systemer.
4. Ekstra års garanti, hvis du vælger reparation
Vælger du at få et produkt repareret inden for de to års reklamationsret, forlænges garantien med et ekstra år. Kommissionen kalder det en ekstra års lovbestemt garanti, hvis forbrugeren vælger reparation frem for ombytning. Reglen er tænkt til at fjerne det økonomiske incitament til at kræve et nyt produkt, hver gang noget går i stykker.
Hvilke produkter er omfattet?
Reglerne dækker de produktgrupper, som EU allerede har reparerbarheds-krav for. Det omfatter mobiltelefoner, tablets, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, køleskabe, støvsugere, svejseudstyr og elektroniske skærme, herunder tv. Det europæiske forbrugercenter EVZ noterer samtidig, at kaffemaskiner, brødristere og hovedtelefoner ikke er omfattet af reglerne. Bærbare computere er heller ikke på den nuværende liste, men den kan udvides, efterhånden som EU vedtager nye ecodesign-krav for flere kategorier.
Endnu et element er en standardiseret europæisk reparations-informationsblanket. Den skal give forbrugeren en klar oversigt over pris, tidshorisont og hvilke reservedele der bruges, inden man siger ja til en reparation.
Sådan gør du, hvis producenten stadig siger nej
Fra sommeren 2027 lancerer EU også en europæisk online-platform for reparation, hvor forbrugere kan finde reparatører i deres eget område. Indtil da vil klager over producenter, der nægter at leve op til reglerne, skulle rettes til de nationale forbrugermyndigheder. I Danmark vil det være Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når reglerne er endeligt indskrevet i dansk lovgivning.
Grænseoverskridende tvister med en producent i et andet EU-land kan desuden behandles gennem EU’s eksisterende online-tvistløsningsplatform eller den europæiske småkravsprocedure, som er en separat EU-forordning og kan bruges til beløb under 5.000 euro — omkring 37.500 kroner.
