Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Fra psykologiske mareridt til ubarmhjertige overnaturlige gys, disse film har skræmt publikum i generationer.
Nogle film skræmmer publikum med monstre og skygger. Andre rammer os på en mere stille måde og graver sig ned i sorg, afhængighed eller sammenbruddet af det almindelige liv.
Tilsammen danner de et filmkatalog, der bliver hængende hos seerne længe efter, lyset tændes i biografen.
De er måske ikke alle traditionelle gyserfilm, men hver af dem konfronterer frygt, de fleste helst undgår.
Stephen Holland, skribent hos ScreenRant med erfaring inden for kriminalstof, menneskeskæbner, politik, sociale bevægelser, popkultur og underholdning, deler her sin vurdering af de mest skræmmende film gennem tiden.
Begravede følelser
Darren Aronofskys Requiem for a Dream, baseret på Hubert Selby Jr.s roman, nævnes ofte som en film, man kun kan holde ud at se én gang.
Ifølge rapporter fra filmens premiere chokede dens skildring af fire menneskers nedtur i afhængighed publikum med sin bramfrihed.
Jared Letos karakter ser sine værdier smuldre, Jennifer Connellys rolle synker ned i udnyttelse, og Ellen Burstyns Oscar-nominerede præstation viser en mor, der langsomt glider ind i vrangforestillinger.
David Lynchs spillefilmsdebut Eraserhead trak publikum ind i en helt anden slags frygt.
Kritikere har længe hævdet, at dens industrielle ødeland og surrealistiske skildring af forældrerædsel skabte den tematiske skabelon for Lynchs senere værker. Jack Nances Henry bevæger sig gennem en forvreden verden, hvor selv hans eget barn bliver en kilde til rædsel.
Besættelse og sammenbrud
I Mark Romaneks One Hour Photo lagde Robin Williams sin komiske persona væk for at spille en ensom fototekniker, der fikserer på en familie, hvis billeder han fremkalder.
Datidens dækning understregede, hvordan Williams’ rolige ydre skjulte en dybt foruroligende deroute.
Ari Asters Hereditary blev hurtigt en moderne klassiker, båret af Toni Collettes portræt af en mor opslugt af sorg.
Anmeldelser sammenlignede den med Rosemary’s Baby og The Exorcist, idet filmen forenede hjemlig tragedie med okkult rædsel og efterlod publikum chokeret over dens mest voldsomme scener.
Verden forvandlet til aske
BBC-dramaet Threads skildrede atomkatastrofe med dokumentarisk alvor. Serien udforskede samfundets sammenbrud efter et atomangreb og afspejlede 1980’ernes kolde krigs-spændinger.
Skabere som Charlie Brooker har senere beskrevet den som noget af det mest skræmmende tv, der nogensinde er vist.
Safdie-brødrenes Uncut Gems skabte en anden form for panik: Adam Sandlers gamblingafhængige karakter styrter gennem højrisikosituationer og skaber en næsten ulidelig spænding.
Frygt i sin reneste form
En undersøgelse fra Broadband Choices i 2020, rapporteret af Nerdist, fandt, at Sinister gav den stærkeste fysiologiske frygtreaktion ud af mere end 100 testede gyserfilm.
Ethan Hawkes opdagelse af grufulde hjemmevideoer driver filmens dystre fremdrift.
Krigsdramaet Come and See er fortsat en af filmhistoriens mest rystende skildringer af krigsgrusomheder, fortalt gennem øjnene på en hviderussisk dreng under nazisternes besættelse.
Pascal Laugiers Martyrs, en hjørnesten i Frankrigs New Extremity-bevægelse, chokerede internationale publikum med sin grafiske brutalitet og udløste censurdebat, dokumenteret i Martyrs vs. Censorship.
Og mere end fem årtier senere står The Exorcist stadig som et hovedværk inden for overnaturlig terror.
Rapporter fra de tidlige visninger beskrev, hvordan publikum besvimede, mens historien om et besat barn overskred grænser, få film tidligere havde rørt.
Kilder: ScreenRant
