Disse skærme kan ikke længere se Netflix - Se hvilke skærme her

Christian Pedersen

26 uger siden

|

04/06/2024
Streaming
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Disse skærme kan ikke længere se Netflix. Se hvilke her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Når du køber et smart-tv, skal du ikke forvente, at du kan bruge smart-tv-platformen fuldt ud i hele skærmens levetid.

Apps som Netflix, TV 2 Play eller YouTube forsvinder fra tid til anden.

Dette sker, når udbyderne af tjenesterne og apps ikke længere vil understøtte skærmene.

Præcis dette er sket for ejere af Sony-tv-skærme fra 2014-generationen, hvor Netflix har besluttet at droppe understøttelsen.

Det sker fra den 24. juli 2024, skriver Flatpanels.

Sidste år forsvandt Netflix også fra Sonys 2011-2013 modeller samt Blu-ray-afspillere. Ifølge Sony handler det om "tekniske begrænsninger".

Digitale køb fjernes – selvom du har "købt" produktet

Det er ikke unormalt, at tjenester forsvinder fra de digitale platforme.

For kort tid siden oplevede vi, at Sony fjernede en række film fra PlayStation, som kunderne ellers havde betalt for at eje digitalt.

Det forhindrede dog ikke Sony i at blokere adgangen til titlerne.

Fænomenet ses også i spilindustrien, hvor digitale udgaver af spil fjernes.

På streamingplatformene ser vi, at film og serier pludselig forsvinder fra en tjeneste.

Nogle gange popper filmen eller serien så op hos en af konkurrenterne.

Ellers som hos Disney+, hvor nogle titler overgik til at være betalingsindhold.

Vi skal lære at forstå digitale køb

Vi skal lære, at et digitalt køb, uanset hvad der står i betingelserne, nok mest skal betegnes som et udlån for en udefineret periode.

Selvom dette kan virke frustrerende, er det en realitet, som digitale forbrugere må tilpasse sig.

Digitale ejerskaber kan ændre sig, og vi skal være forberedt på, at indhold, vi troede, vi ejede, pludselig kan blive utilgængeligt. Det skriver meremobil.