Direkte beskeder (DM's) på X kan snart være fortid. Tirsdag skrev en softwareingeniør fra virksomheden på platformen, at 'alle DMs vil snart være væk'.
Men det tidligere Twitter afskaffer ikke beskeder helt. I stedet lyder det, at virksomheden vil erstatte dem med en helt ny chatplatform, der siges at få navnet XChat. Her vil du naturligvis kunne logge ind med din nuværende X-konto.
X-softwareingeniøren Zach Warunek svarede en anden bruger, der spurgte, om XChat ville erstatte beskedanmodninger.
"Nej, ikke bare beskedanmodninger, men hele DM-delene vil snart være væk," svarede han.
Mediet Engadget har kontaktet Warunek med henblik på at få ham til at udlevere en tidsramme for funktione, men han er dog ikke vendt tilbage med et svar på dette.
Det er ikke første gang, er der er opstået rygter om, at en platform ved navn XChat skulle være på vej. Tidligere i år delte X-kontoen @xDaily et screenshot, hvor et XChat-ikon erstattede 'Beskeder' i platformens sidemenu.
I februar skrev ejer Elon Musk, at han inden for få måneder ville droppe sit telefonnummer og udelukkende bruge X til beskeder og opkald.
Senere postede @swak_12 (via Android Headlines) screenshots, der viste en PIN-verifikationsskærm - lignende den man ser i sikre beskedapps som Signal - for XChat. Det kan derfor ikke udelukkes, at X har et stort fokus på at skabe en platform, der er sikker og krypteret.
Yderligere et læk, der blev delt onsdag af @P4mui, viste en række yderligere screenshots og en liste over XChat-funktioner.
Disse funktioner omfatter blandt andet fuldt krypteret end-to-end-kommunikation, filoverførsler, samt muligheden for at mærke beskeder som ulæste og slette enkelte beskeder for alle brugere. Derfor er der ikke nogen tvivl om, at XChat kommer til at indeholde alle de funktioner, man har brug for.