Android Auto på Samsung-telefoner: Unik opdatering gør flere ting bedre

Christian Pedersen

1 dag siden

|

17/04/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Android Auto vil virke bedre, hvis du har en Samsung-telefon.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Samsung er ved at teste en ny løsning, der kan udfordre Googles dominerende Android Auto.

Funktionen hedder Samsung Auto og er integreret i brugerfladen One UI 7 – dog med en væsentlig begrænsning, der får europæiske bilister til at kigge misundeligt mod øst.

Smart dashboard og automatisk navigation

Samsung Auto byder på en strømlinet brugerflade med elementer, der minder om både Android Auto og Apple CarPlay.

På skærmen kan man tilpasse fire genveje til apps, og der er adgang til musik, opkald og kort på ét og samme dashboard.

En særlig funktion – Quick Navigation – udmærker sig ved automatisk at registrere adresser i beskeder og lade brugeren starte navigationen med ét klik.

Ruten synkroniseres desuden mellem telefon og bil, så man slipper for at indtaste noget manuelt. Det skriver Giga.

Kun tilgængelig i Kina

Indtil videre er der dog en stor begrænsning: Samsung Auto virker udelukkende med biler solgt i Kina, og forbindelsen kræver understøttelse af teknologier som Baidu CarLife+ og ICCOA CarLink.

Selv populære bilmærker som Audi understøtter kun funktionen i deres kinesiske modeller.

For danske og europæiske brugere betyder det, at Android Auto fortsat er den eneste mulighed for bilintegration på Galaxy-telefoner.

Skal Samsung Auto nogensinde få international betydning, kræver det, at bilproducenterne verden over opdaterer deres software – og det kan tage lang tid.

Fremtiden for bilintegration?

Samsung har endnu ikke kommenteret, om de planlægger at udrulle funktionen globalt.

Men med den voksende efterspørgsel på smartere, mere sømløse bilsystemer, er det næppe sidste gang, vi hører om Samsung Auto.