Windows 10: Microsoft straffer populær app - gør den langt langsommere

Christian Pedersen

10 timer siden

|

25/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne Windows 10-app bliver nu ikke lige så god, som den har været.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Microsoft har truffet en beslutning, der vil påvirke mange brugere af den klassiske OneNote-app på Windows 10.

Fra juni 2025 vil synkroniseringen i den ældre version af appen blive bevidst langsommere, og brugere vil mærke forsinkelser i realtidssamarbejde og adgang på tværs af enheder.

Strategien er tydelig: Microsoft ønsker at flytte brugerne over på den nyere OneNote-version, som er optimeret til Windows 11 og integreret med Microsoft 365.

Den gamle version er allerede fjernet fra Microsoft Store, og fra juli vil brugerne begynde at møde pop op-beskeder og bannere i appen med opfordring til at skifte. Det skriver Windowslatest.

Farvel til en elsket løsning

OneNote til Windows 10 har været populær blandt både studerende og professionelle på grund af dens enkelhed og brugervenlighed.

Microsoft erkender nu åbent, at appen aktivt vil blive forringet, hvilket sker som led i virksomhedens overordnede plan om at udfase Windows 10 helt.

Den officielle support slutter den 14. oktober 2025 – præcis samtidig med Windows 10.

“Brugere af den ældre OneNote-app vil opleve nedsat synkroniseringsydelse fra juni 2025,” bekræfter Microsoft ifølge WindowsLatest.

Den nye version – men med mangler

Selvom den nye OneNote byder på AI-integration og bedre sikkerhed, mangler den visse funktioner fra den gamle, herunder muligheden for at sende noter direkte via e-mail.

Det kan være en dealbreaker for nogle.

Brugere har derfor nogle måneder til at overveje alternativer – eller vænne sig til den nye virkelighed, Microsoft har lagt fast kurs mod.