Stor bombe: Flere mobilproducenter kan forlade Google

Nicolai Busekist

19 timer siden

|

07/05/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Google kan ende med at sige farvel til en række producenter af mobiltelefoner, der overvejer at se i en helt anden retning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

I lyset af global politisk uro og forskellige handelsrestriktioner kan flere kinesiske producenter af smartphones være på vej til at udvikle en version af Android, der er helt uafhængig af Googles tjenester. Det skriver mediet XiaomiTime.

Ifølge rygter kan der etableres et samarbejde mellem Xiaomi, BBK Group - som ejer mærker som OnePlus, Oppo og Vivo - samt Huawei, som efter at være blevet blacklistet af USA i 2019 blev tvunget til at skifte til egne løsninger såsom Harmony OS og Huawei Mobile Services.

Der spekuleres i, at den kommende version af styresystemet Hyper OS - nærmere bestemt Hyper OS 3 - kan være det første skridt for Xiaomi, der ser ud til at være klar til at træde i en retning af gradvist at mindske afhængigheden af Googles økosystem.

I stedet for en fuld og øjeblikkelig overgang antydes det, at virksomheden vil fokusere på at styrke sit eget økosystem og udvikle regionsspecifikke versioner. Derfor er det ikke en overgang, der kommer til at ske fra den ene dag til den anden.

Der er dog endnu ikke kommet nogen officielle udmeldinger fra de nævnte producenter om planer om at frigøre sig fra USA og Google. Det vil sige, at det hele indtil videre kun er rygter.

Det er dog ikke utænkeligt, at det ender med at ske, da der har været en del uro mellem USA og Kina i løbet af de seneste måneder. Såfremt det fortsætter, kan det kun tænkes, at de førnævnte producenter ser sig tvunget til at finde en ny løsning.

Kun tiden vil vise, hvorvidt de ender med at slå sig sammen om at udvikle et nyt system og dermed også løsrive sig fuldstændig fra Google.