Pas på næste gang du bruger MitID.
Lige nu læser andre
Telefonen ringer, og i røret præsenterer en stemme sig som politibetjent.
Den lyder autoritativ, vedkommende ved måske endda dit fulde navn.
Du bliver bedt om at samarbejde hurtigt for at beskytte din konto.
Men det er her, du skal lægge på.
Læs også
Straks.
Politiet og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) advarer nu mod en bølge af falske opkald, hvor svindlere udgiver sig for at være myndighedspersoner.
Formålet?
At narre dig til at udlevere dine MitID-oplysninger eller overføre penge.
Ifølge NSK er antallet af disse opkald steget markant. Det skriver Politiet i et opslag på X.
Sådan arbejder svindlerne
Svindlerne spiller på tillid og frygt.
De lyder professionelle, kan referere til fiktive sager og hævder, at der er mistænkelige transaktioner i gang.
I nogle tilfælde lover de, at dine penge er i fare og skal “beskyttes” på en særlig konto. Alt de behøver, er adgang til dit MitID.
NSK har været nødt til at rykke ud med en klar melding:
“Vi kontakter aldrig borgere telefonisk eller digitalt og beder dem om at overføre penge eller oplyse deres MitID.”
Den besked er værd at skrive sig bag øret.
Disse tegn skal du reagere på
Hvis du bliver kontaktet og:
- bliver bedt om at oplyse MitID-koder
- bliver presset til at handle hurtigt
- ikke kan verificere, hvem du taler med
…så afbryd samtalen med det samme.
Myndigheder og banker bruger sikre, officielle kanaler.
De ringer ikke og beder dig oplyse følsomme informationer.
Beskyt din digitale identitet
Er du i tvivl, så kontakt din bank eller myndighederne direkte.
Det er langt bedre at spørge én gang for meget end én gang for lidt.
Din digitale sikkerhed starter med sund skepsis, og et velplaceret klik på læg på.