Snød Apple for 6.000 iPhones: Nu er de blevet idømt fængselsstraf

Nicolai Busekist

8 uger siden

|

08/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Svindlerne sendte falske iPhones til Apple for at få erstatnings-iPhones, som derefter blev solgt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

United States Attorney's Office District of Colombia har meddelt, at to kinesiske statsborgere er blevet dømt til fængsel i USA efter at have bedraget Apple for flere millioner dollars.

Mellem maj 2017 og september 2019 afleverede de to personer over 6.000 falske iPhones fra Hong Kong til reparation med det formål at få Apple til at bytte dem til ægte iPhones.

Bedragerne sendte derefter disse mobiler tilbage til Hong Kong, hvor de blev solgt. Dette resulterede i et tab for Apple på 2,5 millioner dollars, svarende til næsten 17 millioner kroner.

Det har derfor været dyrt for Apple, at de ikke har undersøgt, at der faktisk var tale om ægte iPhones. Hvordan det konkret kan være sket, er der ikke blevet meldt noget ud om. Til gengæld står det klart, at det var en meget lukrativ forretning for de to mænd.

I sidste ende måtte de dog se sig slået, da deres 'forretning' blev opdaget. Det har nu resulteret i, at de har været i retten i USA, hvor de ikke ligefrem har fået en mild dom.

De to personer er blevet idømt henholdsvis 57 og 54 måneders fængsel, efterfulgt af tre års overvågning. De skal også betale erstatninger til Apple på henholdsvis 1.072.200 og 397.800 dollars, hvorfor der er tale om et større beløb, de skal finde frem.

iPhones er nogle af de mest eftertragtede smartphones i hele verden, hvorfor det næppe har været svært for de to mænd at finde købere til de mange telefoner. Især ikke et sted som Hongkong, der er kendt for at være et sted med mange velhavende indbyggere.